I skole med Danske Bank
Trykt i Kr. Dagblad
Danske Bank har sammen med Danmarks Matematiklærerforening udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale om privatøkonomi til børn fra 5-15 år, deres lærere og deres forældre. Gustent overlæg eller samfundsnyttigt?
Af Charlotte Bach
Giv dit barn et sundt forhold til penge. Med den overskrift præsenterer Danske Bank sin folder om det undervisningsmateriale, banken har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.
Er det i orden, at matematiklærerne i folkeskolen underviser ud fra materiale udarbejdet af Danske Bank? Vil andre erhvervsvirksomheder følge efter i f.eks. fysik, kemi eller naturfag? Er der blot tale om social ansvarlighed fra virksomhedernes side? Hvem bestemmer, hvor grænsen går?
En række skolefolk, som Kr. Dagblad har talt med, er positive over for skolebøger udfærdiget af virksomheder, så længe der ikke er tale om reklame, mens to lærebogseksperter fra Danmarks Pædagogiske Universitet stiller sig mere skeptisk.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen er ikke betænkelig, så længe der ikke er tale om reklamemateriale.
- Matematiklærerforeningen har været ind over materialet, som kan indgå i de eksisterende læseplaner. Der er således ikke tale om et ekstra fag, man tilbyder folkeskolen. Vi har faktisk selv opfordret virksomhederne til at tage et skoleansvar, og Danmarks Lærerforening har haft møder med Danske Bank om materialet, så indtil videre ser det fint ud. Men vi er selvfølgelig meget opmærksomme på, hvornår grænsen er nået for, hvad folkeskolen kan tage imod af undervisningsmateriale fra private virksomheder. Ved det mindste tegn på skjult reklame siger vi fra, fastslår Anders Bondo Christensen.
Han er klar over, at det kan være fristende for skoleledere at sige ja tak til sponsorater af faglokaler eller undervisningsmateriale i en tid med nedslidte skoler og besparelser på området, og han vil ikke anbefale nogen at tage imod pc'er, nye lokaler eller lignende, bl.a. fordi den udvikling ikke gavner hele folkeskolen, men kun enkelte skoler.
- Det er klart, at vi hele tiden må drøfte, hvor vi har vores grænser, og det vil være oplagt at rejse diskussionen i Skolelederforeningen, siger han.
På Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, stiller lektor i matematikkens didaktik Jeppe Skott sig ambivalent til undervisningsmaterialet, som han har kigget på. På den ene side mener han, det er godt, at nogen gør sig anstrengelser for at få økonomisk kompetente borgere ud af den danske folkeskole. På den anden side frygter han, at materialets ensidige tekniske vægtning på penge indebærer, at de gode matematiske spørgsmål, der sætter metoder til diskussion og lægger overordnede perspektiver på matematik, ryger fløjten.
- I værste fald kan det betyde, at det bliver sværere at engagere eleverne i opgaver og spørgsmål, der er mindre pengerelaterede, og de vil have svært ved at forstå matematik som en del af kulturen og samfundet. Hele ræsonnementet og dannelsesperspektivet mangler. Der spørges således ikke til andre muligheder at beregne svaret på, og undervisningen bliver teknisk og pengefokuseret. En sådan teknisk snæver dagsorden kan godt give langsigtede problemer med et i øvrigt udmærket materiale, siger Jeppe Skott.
Også professor Per Fibæk Laursen fra DPU er skeptisk over for Danske Banks undervisningsmateriale - i hvert fald hvad angår privatøkonomisk undervisning i de større klasser.
- Sådan noget med lån, kreditrisiko, hovedstol osv. ligger simpelthen for fjernt fra deres verden. Man skal passe på, man ikke introducerer nye tiltag i folkeskolen, hver gang man opdager et hul i de unges viden. En kommune i Nordsjælland fandt ud af, at alt for mange af dens borgere havde gæld til det offentlige. På den baggrund ønskede lokalpolitikerne, at lærerne lærte eleverne mere om privatøkonomi. Hvis man først åbner for den taktik, er der ikke grænser for, hvad man kan pålægge folkeskolen, siger han
Formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, følger udviklingen tæt.
- Privatfinansierede undervisningsmidler i folkeskolen er ok, så længe de ikke bruges som reklame, ikke skaber en skæv fordeling mellem skolerne og ikke påvirker og drejer undervisningen i en bestemt retning, siger han.
Hos Skole og Samfund bifalder sekretariatschef Niels-Christian Andersen materialet fra Danske Bank, hvis formålet er at skabe øget finansiel bevidst hos eleverne og ikke markedsføre banken. Han anbefaler, at den enkelte skolebestyrelse overvåger undervisningsmaterialerne.
En af dem, der har fungeret som konsulent i forbindelse med udformningen af materialet fra Danske Bank, er Lene Christensen, der er formand for Danmarks Matematiklærerforening.
- Vi har været inde i en del overvejelser om dette her, og hvis der havde været tale om skjulte budskaber, eller hvis materialet ikke stemte overens med de pædagogiske holdninger, folkeskolen står for, så var vi ikke gået med i samarbejdet. Men det er der ikke tale om her, siger hun.
Klædt på til bankvirksomhed Gennem hele folkeskoleforløbet kan eleverne i matematiktimerne blive undervist via Danske Banks materiale. Banken får bl.a. bedre kunder ud af projektet, som er det største kommercielle uddannelsesprojekt i Norden nogensinde. Af Charlotte Bach Danske Banks undervisningsmateriale udspringer af nogle undersøgelser i de nordiske lande, Irland og Nordirland om de 5-7-åriges og de 18-19-åriges viden om privatøkonomi, en viden som kan ligge på et meget lille sted (se boks nedenfor). Ifølge underdirektør i Danske Bank Morten Albæk, der er den ansvarlige hovedarkitekt bag undervisningsmaterialet, er Danske Bank gået ind i folkeskolen af tre årsager. - For det første er oplyste kunder bedre kunder. Hvis man er godt klædt på finansielt, ved man, hvad man kan gabe over og tilbagebetale, hvis man skal låne penge. For det andet vil banken gerne forbedre sit image som en social ansvarlig virksomhed, og vi vil gerne forankre vores sociale initiativer i vores kernekompetencer, nemlig bankvirksomhed. Endelig forventer vi, at medarbejderne hos os bliver stolte over dette initiativ, så vi får lettere ved at rekruttere og fastholde dem, siger Morten Albæk. Der er tale om det største kommercielle uddannelses- og oplysningsprojekt i Norden nogensinde, og Danske Bank bruger 8 millioner Euro (ca. 60 mio. kr.) på projektet, der henvender sig til såvel børn fra 5-15 år som deres forældre og lærere. Uddannelsesforløbet består af online-værktøjer og online-spil samt uddannelsesmaterialer til matematiklærere og informationsmateriale til forældre. På hjemmesiderne er der tips til forældrene om, hvordan de kan fremme deres børns finansielle forståelse. Hjemmesiden pengeby.dk blev lanceret i august i år for de 5-7-årige, og de følgende år udarbejder banken yderligere undervisningsmateriale baseret på e-læring for skolebørn fra 8 år og opefter. Lærerne får tilbudt et program, hvor medarbejdere fra Danske Bank i samarbejde med pædagogiske eksperter vil undervise lærerne i, hvordan de kan inddrage finansiel forståelse i læseplanerne. - Vores materiale, der er udviklet sammen med en lang række eksterne eksperter inden for undervisning, medier og børn, skal ikke bruges som alternativ til det gængse materiale, men som supplement. Det er et tilbud, som skolerne kan tage imod eller lade være, og det er gratis og frit tilgængeligt for alle. Vores navn eller logo figurerer ingen steder i materialet, og man kan ikke via hjemmesiderne komme ind på Danske Banks sider, understreger Morten Albæk.
Boks: De 5-7-årige:
- 20 procent ved ikke, hvor pengene kommer fra.
- 30 procent bruger mere end 100 kr. om måneden efter eget valg.
- 85 procent bestemmer selv, hvad der skal købes til dem.
De 18-19-årige:
- 42 procent ved ikke, hvad rente er.
- 21 procent tror, at afdragsfri lån er gratis.
- 52 procent kan ikke definere begrebet rådighedsbeløb.
En hjemmeside med spil og aktiviteter for børn i alderen 5-7 år. Her kan de lære, hvor pengene kommer fra, hvad penge er værd, og hvordan man prioriterer og sparer op. De får bl.a. deres eget virtuelle værelse, som de kan købe ting til. Men det kræver penge. Dem tjener de f.eks. ved at plukke æbler og sælge æblejuice, ved at male byens port eller ved at arbejde på postkontoret og fordele pakkerne efter værdi.
Boks: Det er ikke første gang kommercielle interesser besøger folkeskolen. Op til 1960erne var det almindeligt, at skolen solgte sparemærker, som eleverne klistrede ind i en sparemærkebog. Når bogen var fuld, kunne man sætte beløbet i Sparekassen. Oprindelig var sparemærkerne tænkt som opsparing til konfirmationstøj. I dag har bankerne udarbejdet de store klassers aktiespil. Også mejerierne har spillet en rolle i faget hjemkundskab med undervisningsmateriale og opskrifter, ligesom hygiejnebindsfabrikanter, bogforlag og Avisen i Undervisningen er involveret i folkeskolen med hver deres dagsorden.