Det fede liv
Trykt i Kr. Dagblad
I takt med at vi bliver større og større, stiger udgifterne til sundhedsvæsnet. Fedme er den epidemi, der vokser hurtigst i den vestlige verden. Vi har hørt det før, men hvad kan der gøres? To kosteksperter giver råd, der peger på tidlig indsats, familieundervisning og positive kampagner.
Af Charlotte Bach
I 2030 vil 60-70 procent af europæerne være overvægtige og størsteparten af befolkningerne vil lide af sukkersyge, har Verdenssundhedsorganisationen WHO forudsagt. Holder den prognose, vil det slå bunden ud af vores sundhedsvæsen, hævder cand.scient. og Ph.d. i human ernæring Susanne Wolff fra Institut for Sygdomsforebyggelse. Hun har netop skrevet Ph.d. om overvægt hos gravide, om konsekvenserne og om forebyggelse. Kvinder i den fødedygtige alder er den befolkningsgruppe, der har haft den mest markante vægtstigning inden for de seneste år herhjemme.
- I dag er hver tredje gravide overvægtig. Det indebærer en øget risiko for komplikationer ved fødslen og en øget risiko for, at mor og barn udvikler sukkersyge, samt at barnet udvikler fedme. Andre risikofaktorer ved overvægt under graviditet er svangerskabsforgiftning og fosterdød, siger Susanne Wolff.
For at forebygge disse risici anbefaler hun, at sundhedsvæsnet får ressourcer til at opspore og hjælpe de overvægtige gravide. Lige fra den allerførste kontakt mellem den gravide og sundhedsvæsnet og til et godt stykke tid, efter at barnet er født. Hun foreslår, at der oprettes tværfaglige teams bestående af jordemødre, psykologer, diætister, sundhedsplejersker og fødselslæger, som tager fat på at ændre den gravides livsstil.
Det er nemlig hele familien, der skal tages fat på – ikke kun den overvægtige. Det ved cand.brom. og Ph.d. i human ernæring Gitte Laub Hansen, som underviser på Suhrs Seminarium.
- Miljøpåvirkningen er stor. Det ser vi, når overvægtige børn, der har tabt sig på et julemærkehjem, tager det hele på igen, når de kommer hjem. Forældrene skal inddrages, hvis det skal nytte på længere sigt, og Rigshospitalet har gang i et projekt, hvor man så at sige laver julemærkehjem i hjemmet og underviser børn og forældre i sund levevis, siger Gitte Laub Hansen.
30-40 procent af danskerne er overvægtige, heraf er 10 procent svært overvægtige. Blandt skolebørn er 15 procent overvægtige, og pigerne ligger lidt foran drengene. Vægtøgningen er sket med uhyggelig hast: på bare 15 år er antallet af overvægtige danskere steget med 75 procent, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Samme tendens gør sig gældende i de øvrige vestlige lande. Dog er svenskerne og nordmændene lidt slankere.
- Skredet er sket i Danmark inden for de sidste 8-10 år. Regeringens handlingsplan mod fedme bør tildeles flere ressourcer, hvis den ikke blot skal ende som et katalog med gode råd. I Tåstrup overvåger sundhedsplejerskerne tidlig tendens til fedme hos småbørn, men det projekt er blot en dråbe i havet, siger Gitte Laub Hansen og tilføjer, at man i den svenske fedmehandlingsplan bruger kræfter og penge på at implementere kost- og motionsrådene. Blandt andet har man oprettet særlige timer i skolerne, hvor man går, mens man bliver undervist.
I Danmark arbejdes der på at etablere sunde madordninger i skolerne. I Århus har man f.eks. tilpasset madordninger til de ældste skoleklasser, så man tilbyder sund pita, pizza eller burger. Det går i den rigtige retning, men det går alt for langsomt, mener de to ernæringseksperter.
- Der skal voldsomme holdningsændringer til i samfundet, hvis vi skal fedmeproblemet til livs. Reklamer til børn og unge skal under fedme-censur, men som det er nu, trækker industri og sundhed i hver sin retning. Løftede pegefingre og skrækkampagner duer ikke. Folk bliver døve for sundhedsbudskaber og lyver for sig selv. De bagatelliserer deres overvægt. Men selv hvis man dagligt kun spiser en lille smule mere, end man forbrænder, f.eks. et lille stykke chokolade ekstra hver dag, kan det på længere sigt indebære en vægtøgning på et kilo om året. Vi skal vide mere om, hvad det afstedkommer, når vi køber slik, kager, sodavand og pommes frites. En halv liter sodavand om dagen er f.eks. det samme som 8-10 kg om året, siger Gitte Laub Hansen.
Hun er glad for, at det er blevet hipt at drikke vand, og hun har udarbejdet en hjemmeside, frugtfest.dk til børnefester med mindre sukker. Hun slår på vigtigheden af, at forældre tager ansvar og f.eks. sætter 1 sodavand om ugen som genstandsgrænse. Der skal flere rettesnore til, mener hun, og på hjemmesiden forbrug.dk kan man under sukkerspionen søge sukkerindholdet i ens daglige kost og finde ud af, hvor meget man må få.
Men det er svært at ændre den danske kultur, hvor hygge er lig med kaffe og kage – ikke vand og frugt. Hvor kioskerne i sportshaller og idrætsforeninger sælger slik og sodavand i massevis, og hvor gaderne bugner af fastfood-udvalg. Firmafrugt er et skridt i den rigtige retning, men der skal meget mere til, understreger Gitte Laub Hansen og Susanne Wolff.
De foreslår en motionsstrategi, der gør det umuligt ikke at komme til at røre sig i institutionen, i skolen og på arbejdspladsen. På samme måde som man i Sverige har Friskis & Svettis med instruktører, der på arbejdspladser tilbyder motion for voksne. Motion bør indgå i dagligdagen og i arbejdsmiljøloven på samme måde som frokostpausen. Grønne områder skal indbyde til motion med sjove og spændende motionsredskaber, og cykelstinettet skal udbygges. Endvidere skal der sættes skilte op, der hvor folk kan blive mindet om vigtigheden af motion. F.eks. ved trapper, hvor skiltet kunne fortælle, hvor mange kalorier man brænder af ved at tage trappen.
I det hele tager skal der slås på det sjove og positive, understreger fedmeforskerne. Ikke noget med skrækscenarier. Det vender folk alligevel det døve øre til. Man kunne begynde at mærke de sunde fødevarer i butikker og på restauranter på samme måde, som man i Sverige har nøglehulsmærkning. Altså en positiv mærkning, der giver retningslinjer der, hvor folk har brug for dem. Det skal være nemt, sjovt og rart at tage ansvar og vælge det rigtige.
- Men regeringen er ikke så lydhør. Forebyggelse ser man jo først resultaterne af på langt sigt. Men hvis ikke vi sætter penge af til forebyggelse nu, bliver fedme en voldsom økonomisk belastning på sundhedsbudgettet de næste mange år, siger Gitte Laub Hansen.
At komme ned i vægt, hvis man er overvægtig, indebærer en ændret livsstil. Susanne Wolff og Gitte Laub Hansen kan ikke pege på en god slankekur. At ændre sine kostvaner kan være uhyre svært, og det kan være nødvendigt at få en diætist med i projektet. Er man svært overvægtig, kan et kirurgisk indgreb give et godt resultat. Men forebyggelse er bedre end et indgreb, der altid er risikofyldt. Er man lidt buttet, skal man ikke nødvendigvis slanke sig – bare man ikke tager på. Og for alle – tykke og tynde - gælder det, at man skal følge de otte kostråd, lyder det fra de to eksperter.
Læse mere:
www.forbrug.dk (søg sukkerspionen)
Billedtekst:
Det kræver en del rygrad hos forældre at holde igen, når børnene plager om at få en Kaj-kage. Ernæringseksperterne Gitte Laub Hansen og Susanne Wolff er her fanget foran bagerens fristende vindue.
De 8 kostråd:
Spis mere frugt og grønt – 600 g om dagen
Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret – og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Er du overvægtig? Beregn din BMI (Body mass index):
Din BMI er din vægt i kg delt med højden to gange i meter. Vejer du f.eks. 62 kg og er 1,72 m høj, kan du regne din BMI ud således: 62 divideret med 1,72 gange 1,72. Det giver et BMI på 21.
Normal-BMI ligger mellem 18,5 og 25. Ligger man under 18, 5 er man undervægtig. Ligger man over 25 er man overvægtig. Ligger man over 30 er man svært overvægtig.
Det er ikke fedt at være fed. Fede mennesker har større risiko for at få:
Hjerte/karsygdomme
Sukkersyge
Ondt i knæ og led
Vejrtrækningsproblemer
Søvnapnø
Rygproblemer
Vanskeligheder med at blive gravid og komplikationer under graviditet og fødsel
Dårligere behandling på hospitaler, fordi scannere er for små, kanyler for korte, madrasser for tynde, senge og operationsborde for spinkle og udstyret i det hele taget ikke er indrettet til mennesker på over 120 kg
Psykologiske problemer (mobning, problemer med at få kæreste, venner, job)
Større sygefravær
Førtidspension