Faldulykker

trykt i Helse

Faldulykker kan forebygges

Hver tredje dansker over 65 år falder mindst én gang om året. Af dem kommer op mod 20 procent til skade. Det svarer til over 13.000 indlæggelser – et tal der stiger i takt med det øgede antal ældre. Det koster mange lidelser og mange penge. Men faldulykkerne kan forebygges ved diagnosticering og behandling af de bagvedliggende årsager. Fald skyldes nemlig forskellige sygdomme – ikke det faktum at man bliver gammel.

Af Charlotte Bach

Med øjnene fokuseret på endemålet går 83-årige Ellen Christoffersen planken ud, dvs. hun spadserer syv-otte meter hen ad et smalt bræt, som er lagt ud på det almindelige gulv. Hun har brugt gangbuk, siden hun brækkede hoften for to år siden. Her træner hun sin balance overvåget af fysioterapeut Tom Jørgensen. Han går tæt ved siden af hende – klar til at gribe ind, hvis hun skulle blive for usikker.

”Det var i november 2004. Jeg stod ved et stoppested og ventede på bussen, og pludselig lå jeg nede på jorden og vågnede først op på hospitalet. Jeg havde brækket hoften, og selv om jeg har fået den repareret, så er mit højre ben ikke godt. Det ekser under mig, og jeg går helst ikke uden min gangbuk eller min rollator”, siger den tidligere viceskoleinspektør. Før faldet havde Ellen Christoffersen ingen problemer med at komme rundt, men det dårlige ben har reduceret hendes radius og hendes muligheder betydeligt. Og hun er bange for at falde igen.

På Faldklinikken udreder man ca. 300 faldpatienter om året. Her klarlægges årsagen til at patienterne falder. Der kan være tale om svimmelhed, neurologisk lidelse, synsproblemer, hjerteproblemer eller manglende muskelstyrke. I mange tilfælde kan der gøres noget for at afhjælpe problemet.

”Selv ved et alvorligt fald er det almindeligt, at patienten bliver indlagt, skaden udbedret, og patienten sendt hjem igen. Ingen spørger til årsagen til faldet, som derfor nemt kan opstå igen. Der ligger her en vigtig opgave, som man er alt for lidt opmærksom på. Men det kan være et problem, at man ikke alle steder kan henvise til en specialist i fald”, siger Marianne Kirchhhoff, der er en af  specialisterne på området herhjemme.

Men der er ved at komme fokus på problemet, og nye faldklinikker opstår så småt rundt om i landet. Marianne Kirchhoff har interesseret sig for fald i mange år og har været med til at etablere Faldenheden på Bispebjerg Hospital. Hun er nu flyttet til Frederiksberg Hospital, som netop har åbnet en Faldklinik – et af flere initiativer, der i samarbejde med Frederiksberg Kommune skal reducere hyppigheden af fald.

Når man bliver ældre, svækkes muskelstyrken, synet bliver svagere, og man er længere tid om at reagere – alt sammen faktorer, der øger risikoen for fald. Men at blive gammel er dog ikke ensbetydende med, at man falder. De fleste faldulykker skyldes en konkret sygdom som f.eks. øresten, der påvirker balanceevnen, hjertesygdomme eller små blodpropper. Sygdomme der kan forebygges eller helbredes, understreger Marianne Kirchhoff.

”Årsagen til fald er et bredt facetteret område. Vi kommer hele vejen rundt om patienten og kan skræddersy den forebyggelse og træning, der passer netop til denne patient. Ofte ligger der flere årsager bag faldet. Der er brug for mere forskning i fald, og formentlig findes der flere områder, hvor det er muligt at sætte ind”, siger hun.

Fald koster mange penge

Det er ikke gjort op i Danmark, hvor mange penge faldulykker koster sundhedsvæsnet, men i Sverige bruges der fem milliarder kr. på faldulykker alene i primærsektoren og på hospitaler. Den hjælp, der skal til, efter at skaden er sket, kan udgøre en betydelig udgift, hvis der er behov for hjælp til det praktiske – i nogle tilfælde livslang hjælp. Undersøgelser i USA og i England har vist, at antallet af faldulykker kan reduceres betydeligt gennem forebyggelse. Faldulykker repræsenterer ikke kun en stor udgift, men også megen smerte, lidelse og afsavn.

Angsten efter et fald fylder ofte meget hos patienterne. De tør ikke foretage sig så meget, og derved svækkes musklerne. Det kan blive en selvforstærkende, ond cirkel. Derfor er træningen af den enkelte så vigtig. Faldklinikkens fysioterapeuter har anvender en speciel balancetræning, som er ny i Danmark.    

”Vi fokuserer sammen med patienten på problemerne. Vi prøver at ramme det, som betyder mest i patientens hverdag og udnytte ressourcer og overskud, og så udarbejder vi et individuelt træningsprogram”, siger Tom Jørgensen, fysioterapeut på Faldklinikken.

På klinikken kommer faldpatienterne ud i mere komplicerede situationer, hvor de kan træne under overvågning. Muskelkraften er forudsætningen for balancen, og alle kan blive meget bedre til at styrketræne, påpeger Tom Jørgensen.

”Det er ikke nok at hjælpe folk lige efter skaden – man må også tænke på langtidsvirkningerne. Det gælder om at kunne blive ved med at gøre de dagligdags ting. Give folk troen tilbage på, at de kan. Sanseindtryk fra led, muskler, syn, ligevægtssans, fødder og sko skal sammenholdes i hjernen, og jo mere man øver, jo bedre bliver man til det”, siger Tom Jørgensen, der bl.a. træner balancen ved at anbringe patienten på en skumgummimadras og bede vedkommende bøje ned og op i knæene med lukkede øjne. Det er slet ikke så let, som det måske lyder.

Billedtekst:

Ellen Christoffersen på 83 år får ros af fysioterapeut Tom Jørgensen. Hun er meget bedre til at gå, end hun selv tror. En del af Tom Jørgensens arbejde handler om at give de ældre troen på egne evner tilbage.

Gode vinterråd til faldpatienter:

Det er vigtigt, at muskler, kondition og balance er i orden. Man kan træne ved at sætte sig og rejse sig mange gange i træk. En kondicykel kan ligeledes øge muskelstyrke og kondition. Det er en god idé at finde gode støttepunkter på møblerne og bevæge sig i sin bolig uden rollator, hvis det er muligt. Det styrker balancen. Er man nogenlunde til bens, kan man træne balance, muskler og kondition ved at spille ballon – fysioterapeut Tom Jørgensens lille opfindelse. Man slår til en oppustet ballon, og legen går ud på at holde den i luften ved at live ved med at slå til den. Det giver nogle uventede bevægelser, og det er præcis det, der skal trænes. Man kan også gå til dans eller Tai chi. Det styrker balancen og musklerne.

Udenfor må man meget gerne benytte sit gangredskab. Det er vigtigt at føle sig sikker. Skoene skal sidde godt fast og have en bred, flad hæl. I glat føre bør man gå med små skridt og med lav hastighed.

Fald kan skyldes:

Nedsat ligevægtsfunktion.

Giver svimmelhed og dårlig balance. Kan ikke helbredes, men kan trænes.

Nedsat følesans i ben og fødder.

Kan være affødt af sukkersyge eller nervebetændelse. Kan ikke helbredes, men kan trænes.

Øresten.

Giver anfald af svimmelhed, når man udfører bestemte bevægelser. Kan kureres på et kvarter.

Rytmeforstyrrelser i hjertet.

Giver små besvimelsesanfald. Kan f.eks. afhjælpes med en pacemaker.

Fejlmedicinering.

Kan give svimmelhed. Mange ældre tager unødigt sovepiller, stærke smertestillende midler eller antidepressiv medicin, som kan forringe balanceevnen.

Kalk- og D-vitaminmangel.

Giver øget risiko for brud på knoglerne og forringer muskelstyrken.