Test din hukommelse
Trykt i Ældre Sagen
På Hukommelsesenheden under Amager Hospital udredes patienterne både fysisk og psykisk. Der føres en grundig og lang samtale med patienten og evt. pårørende. For der er god tid. I samtalens løb bliver patienten udsat for en række tests, som kan afsløre, om der er tale om demens. Her gengives dele af den såkaldte MMSE-test. Det står for Mini-Mental State Examination.
Hvilken årstid har vi?
Hvilken dato har vi?
Hvilken ugedag har vi?
Hvilken måned har vi?
Hvilket land er vi i?
Hvilket amt/kommune bor du i?
Hvilken by bor du i?
Hvad er din adresse?
Disse tre ord: æble, bord mønt, skal du huske, når du om lidt bliver spurgt igen.
Træk 7 fra 100 og bliv ved med at trække 7 fra det tal, du når til.
Eller stav ordet spand bagfra.
Hvad var de tre ord, du skulle huske?
Du får vist forskellige genstande og skal sige, hvad det er, f.eks. blyant, armbåndsur, papirclips.
Gentag sætningen: Ingen over, under eller ved siden af.
Tag et stykke papir med højre hånd. Fold det på midten med begge hænder og læg det i skødet.
Læs dette og gør som der står: Luk øjnene.
Skriv en hel sætning (dvs. med udsagnsled og grundled).
Eftergør denne tegning så den ligner mest muligt.
Disse tests viser evnen til orientering, registrering, opmærksomhed og genkaldelse samt det sproglige niveau.
Her kommer spørgsmålene til langtidshukommelsen:
1. Hvornår begyndte 1. verdenskrig?
2. Hvornår begyndte 2. verdenskrig.
3. Hvem var tyskernes leder i 2. verdenskrig?
4. Hvem var russernes leder i 2. verdenskrig?
5. Hvad var Bodil Ipsen berømt for?
6. En hund og en abe har det til fælles, at de er dyr. Hvad har et æble og en banan til fælles?
7. Hvad har en skjorte og en kjole til fælles?
8. Hvad har et bord og en stol til fælles?
Tegn en urskive med tallene og sæt viserne på klokkeslettet 11.10. Hvordan kan man også sige 11.10?
Svar på spørgsmålene 1-8:
- 1914.
- 1939 (i Europa). 1940 (i Danmark).
- Hitler
- Stalin
- Skuespiller
- Frugt. (Mad, har skræl, kan dyrkes el. lign accepteres også).
- Tøj, beklædning (Er lavet af stof, har knapper, holder én varm, kan tages på el. lign accepteres også).
- Møbler (Har 4 ben, bruges i boligen, bruges til måltider el. lign. accepteres også).
HUKOMMELSEN PÅ BRIKSEN
At udrede en demens-sygdom gøres gennem systematisk udelukkelse af andre sygdomme og tilstande. Hukommelsestesten her på siden giver et ganske godt fingerpeg, når man har udelukket fysiske sygdomme og depression. Denne test fanger dog kun 80 procent af dem, der har en demenssygdom. Derfor skal den suppleres med de pårørendes og lægens observationer.
Af Charlotte Bach
400 patienter udredes årligt for demens på Hukommelsesenheden på Amager Hospital. Langt størsteparten går derfra med en diagnose og en behandling. Hukommelsesenheden blev oprettet på Amager Hospital i 1989 og var i begyndelsen en geriatrisk klinik, men overlæge Suzanne Sanders fandt, at demens fyldte så meget i den geriatriske behandling, at hun foreslog en specialenhed alene til at tage sig af dette. Arbejdet foregår på den måde, at patienten henvises til Hukommelsesenheden af den praktiserende læge. Forud har der været en mistanke om demens, enten fra patienten selv eller fra en pårørende eller hjemmesygeplejen.
På hukommelsesenheden får patienten taget blodprøver, og der bliver taget en CT-scanning af hjernen. Her kan man se, om der har været blodpropper, om der er vand i hovedet eller hjernetumorer. Alt sammen noget der påvirker hukommelsen. Selv om alt ser normalt ud, kan der alligevel være tale om en demenssygdom, f.eks. Alzheimers sygdom. Hvis lægen er i tvivl, kan der tages en MR-scanning og en SPECT-scanning, som bl.a. påviser blodforsyningen til hjernen.
”Af dem vi behandler, har de fleste en demenssygdom. Under 10 procent fejler noget andet. Det kan f.eks. være depression, medicinforgiftning, dehydrering eller delir, dvs. forvirring. Sidstnævnte kan være udløst af blærebetændelse, smerter, forstoppelse, fejlernæring, leverbetændelse eller dårligt syn. Depression er bl.a. karakteriseret ved træthed, søvnforstyrrelser, nedsat appetit, manglende interesse og dårlig hukommelse. Det kan ligne demens, men vi kan godt udrede forskellen. Man kan sige at arbejdet omkring diagnosticering af demens drejer sig om at udelukke andre sygdomme, som kan lede til samme tilstand”, forklarer demenssygeplejerske Ulla Mester fra Hukommelsesenheden.
Når patienten er forundersøgt med blodprøver, scanninger, blodtryk, depressionsvurdering og hukommelsestest (MMSE), skriver sygeplejersken en rapport om resultatet af samtalen og hukommelsestesten. Rapporten sendes til patienten og til lægen på Hukommelsesenheden. Lægen stiller diagnosen på baggrund af rapportens resultater og resultaterne af de fysiske undersøgelser, og patienten indkaldes til en uddybende samtale med lægen, hvor diagnosen forklares og en medicinsk behandling sættes i gang. Hjemmesygeplejen involveres.
Drejer det sig om en depression behandles med antidepressiv medicin. I 60 procent af tilfældene er der tale om Alzheimers sygdom. Den behandles oftest med acetylcholinesterase-hæmmere, som hæmmer nedbrydningen af signalstofferne vedrørende hukommelsen i hjernen. Medicinen hæmmer eller bremser udviklingen, men den helbreder ikke og gendanner heller ikke signalstofferne. Er der tale om en vaskulær demens, dvs. en demens forårsaget af blodpropper i hjernen, behandles med blodfortyndende medicin samt god kontrol af blodtryk og fedtstoffer i blodet.
”Alzheimer er den hyppigste og mest alvorlige af alle demenssygdomme. Vores Alzheimer-patienter er i konsultation hos os hvert halve år resten af deres liv. De øvrige demenspatienter ser vi igen tre måneder efter udredning og diagnose, og dernæst følger vi som regel ikke mere op på dem. Men de kan naturligvis altid henvende sig igen”, siger Ulla Mester.
Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen. Blandt personer under 65 år er kun én procent ramt. I aldersgruppen 65-80 år har fem procent udviklet en demenssygdom, og hos de over 80-årige drejer det sig om 20 procent.
”Demens er således ikke noget, alle ældre automatisk får. Flere kvinder end mænd rammes af demens, og risikoen øges, hvis kvinden har fået østrogenbehandling efter menopausen. Man kan ikke udelukke en vis arvelighed, men demens kan faktisk godt forebygges gennem livsstil. Man skal leve sundt, få checket sit blodtryk med jævne mellemrum, evt., få behandlet en evt. depression, undgå for meget alkohol, holde sig i form og vedligeholde et socialt netværk. Og så skal man give sin hjerne lidt udfordringer, lidt gymnastik. Måske gå til noget, hvor man skal bruge hjernen”, siger Ulla Mester og tilføjer at en tidlig udredning med følgende medicinsk behandling gavner både patient og pårørende.
Ifølge Ulla Mester er det meget forskelligt, hvor meget de praktiserende læger ved om demens. Derfor kan det i visse tilfælde vare et stykke tid, før henvisningen foreligger. Hukommelsesenheden sender information om udredningen og behandlingen til patientens læge. Det sker, at patienter ikke ønsker nærmere udredning p.gr.a. nedsat dømmekraft.
Pårørende får gode råd med på vejen. F.eks. at skille personen og sygdommen ad og ikke forlange, at en ”brækket” hukommelse skal kunne fungere. At fokusere på ressourcerne i stedet for svaghederne. At opmuntre og rose. At bruge humor. Ikke irettesætte eller give følelse af nederlag. At finde de praktiske løsninger, bl.a. en seddel i lommen på den demente med navn og adresse.
De 10 advarselssignaler ved begyndende demens:
- En svækket hukommelse, som er indtrådt for nylig.
Men det er samtidig helt normalt en gang imellem at glemme opgaver, kollegers telefonnumre el. lign. og så komme i tanke om dem senere. Mennesker med demens glemmer oftere ting og kommer ikke i tanke om dem senere.
- Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver.
Fortravlede personer kan f.eks. glemme, at de havde kogt gulerødder til aftensmaden og først opdage gryden efter måltidet. Mennesker med demens kan tilberede et måltid og så glemme at servere det og glemme, at de har tilberedt det.
- Sprogproblemer.
Alle kan have problemer med lige at finde det rigtige ord. Demente kan glemme helt enkle ord og erstatte dem med andre ord, så det, de siger, bliver uforståeligt.
- Desorientering i forhold til tid og sted.
Det er helt normalt ikke at kunne huske, hvilken dag eller dato det er, eller hvad man skulle hente i køkkenet. Men en dement kan fare vild på sin egen vej og ikke vide, hvad han eller hun laver der.
- Dårlig eller nedsat dømmekraft.
Man kan blive så opslugt af eksempelvis at se en film på TV, at man samtidig glemmer, at man er babysitter. Men mennesker med demens kan helt glemme, at der er et barn til stede, og hvis barnet er. De kan også klæde sig helt forkert på med sommertøj om vinteren eller flere huer oven på hinanden.
- Problemer med at tænke abstrakt.
Det kan være svært at få kontoudtoget til at stemme med kvitteringerne. Men en dement kan helt glemme tallene, og hvad de kan bruges til.
- Forlægge ting.
Alle kan forlægge briller og nøgler. Men en dement kan komme til at lægge strygejernet i fryseren og sætte sukkerskålen i kosteskabet.
- Forandringer i humør og adfærd.
Alle kan blive kede af det ind imellem. Men hos demente kan humørsvingninger komme helt pludseligt og helt uden grund.
- Ændringer i personligheden.
Med alderen kan man godt ændre personlighed. Men en dement kan ændre sig drastisk og f.eks. blive meget forvirret og mistænksom.
- Mangel på initiativ.
Vi kan alle blive trætte af vores arbejde, men som regel genvinder vi vores virkelyst. En dement kan blive ret passiv og have brug for stikord, opmuntring og støtte for at komme i gang.
Faktaboks:
Den medicinske definition betegner demens som betegnelsen for en samling af symptomer (et syndrom) på svækkelse af hjernens funktion: svigt af hukommelse, koncentration, talefunktion, orienteringsevne og andre intellektuelle funktioner, ofte ledsaget af følelsesmæssige ændringer hos i øvrigt bevidsthedsklare personer. Ændringerne skal være så udtalte, at det påvirker patientens arbejde eller sociale liv og funktion.
Demens er en fællesbetegnelse for symptomerne fra ca. 100 sygdomme. I omkring 60 procent af tilfældene er der tale om Alzheimers sygdom.
Disse tilstande og sygdomme kan forveksles med demens: depression, dehydrering, medicinforgiftning, smerter, forstoppelse, fejlernæring, dårligt syn betændelsestilstande.
Begynd med egen læge ved mistanke om demens. Få henvisning til nærmeste center for demensudredning. I visse amter foregår standard-udredningen hos den praktiserende læge og den mere specifikke udredning hos en specialenhed, demensudredningsenheden. Det kaldes samarbejdsmodellen, og den metode har Frederiksborg Amt indført i 2001 som det første amt i landet. I Frederiksborg Amt følger den praktiserende læge op på behandlingen i samarbejde med kommunens demenskonsulent. 11 amter og HS har modtaget op mod halvanden million kr. fra Socialministeriet til at indføre en samarbejdsmodel, hvor man koordinerer indsatsen mellem de mange aktører (praktiserende læge, specialenhed, hjemmesygeplejen, demenskonsulent, socialrådgiver m.v.)