Berigelse eller befippelse

trykt i Kr. Dagblad

Forvirring er et af de første ord, der falder i munden på kosteksperter, når det drejer sig om berigede fødevarer. For forbrugeren kan få svært ved at holde tungen lige i munden og skelne skidt fra kanel, når der skal købes sundt ind. Følg kostrådene, lyder det enkle budskab fra eksperterne, så får du sund mad.

Af Charlotte Bach

Vejen fra jord til bord er lang og uigennemskuelig, skriver agronomen og filosoffen Christian Coff i sin bog Smag for etik – på sporet efter fødevareetikken. Forbrugerne mangler viden om fødevarernes produktionshistorie, og fremtidens forbruger bør kunne læse sig til varens historie og på det grundlag træffe sit valg, mener han. Forbrugeren får på denne måde et intellektualiseret forhold til sine madindkøb, for der bliver en pæn portion læsestof på indkøbsturen. Foruden varedeklarationen med evt. tilsætningsstoffer (alle E-numrene), skal de danske forbrugere også tage stilling til, om der skal berigede fødevarer med ned i indkøbskurven.

   Berigede fødevarer er almindelige fødevarer, der er tilsat ekstra vitaminer eller mineraler. I en række EU-lande er berigede fødevarer ret almindelige, men i Danmark var der indtil 23. september 2003 kun fire tilfælde, hvor dansk lovgivning anerkendte ernæringsmæssig berigelse: salt er beriget med jod, fordi jodmangel kan føre til sygdom i skjoldbruskkirtlen. Juice og morgenmadsprodukter er tilsat enkelte vitaminer og mineraler svarende til den mængde, der går tabt i forarbejdningen. Margarine er tilsat A-vitamin svarende til A-vitaminindholdet i smør. Og endelig er der tilsat vitaminer og mineraler til fødevarer, der erstatter almindelig mad, f.eks. slankeprodukter, modermælk og produkter til syge mennesker.

   De danske regler har hyldet forsigtighedsprincippet og kun tilladt berigelse, når der var et ernæringsmæssigt velbegrundet behov hos størstedelen af befolkningen. En EU-forordning om liberalisering af fødevareberigelse vil bryde med dette princip, da man vil overlade det til fødevareproducenterne at bestemme hvilke produkter, de vil berige og med hvad. Dog med en positivliste over de vitaminer og mineraler, der må tilsættes og en øvre grænse for mængden.

   Da Danmark med sine regler blokerede for varernes frie bevægelighed over grænserne, klagede en række fødevareproducenter fra EU-lande til Kommissionen, der lagde sag an mod Danmark, og 23. september 2003 pålagde en EU-dom Danmark at ændre praksis. I dag skal de danske myndigheder hver gang tage konkret stilling til, om en fødevareberigelse i et bestemt produkt vil indebære en sundhedsrisiko. Den enkelte fødevareproducent indgiver en anmeldelse til Fødevarestyrelsen, der sender den videre til Danmarks Fødevareforskning, som foretager en risikovurdering. På baggrund af den bestemmer Fødevarestyrelsen, om en berigelse kan accepteres eller ej.

   - Som reglerne er i dag, kan vi ikke forbyde, at vitaminer og mineraler tilsættes i slik, sodavand, energidrikke og kager. Derved kan forbrugerne få det indtryk, at disse varer er sunde, men de bliver jo ikke sunde af at få tilført vitaminer. De er stadig fulde af fedt eller sukker. Det kan forvirre forbrugerne og gøre det indviklet at spise. Derfor anbefaler vi, at man skal følge kostrådene (mere frugt, grønt og fisk, mere motion og mindre fedt og sukker, red.), for derigennem får man faktisk den rette mængde vitaminer og mineraler. Men vi er bekymrede for, at kostrådene vil drukne i anprisninger af sodavand og slik tilsat vitaminer, siger Bente Koch, civilingeniør og sagsbehandler i Fødevarestyrelsen. I dag er omkring 14 fødevareprodukter beriget, især læskedrikke og juice.

   Den danske kost mangler ikke vitaminer eller mineraler, mener overlæge Bjørn Richelsen, der er formand for Ernæringsrådet og professor i ernæring ved Århus Universitet. Han er bekymret for, at berigede fødevarer drejer fokus væk fra den almindelige, varierede kost og væk fra de overordnede kostråd.

   - Berigede fødevarer er næppe farlige, men det skaber forvirring hos forbrugerne, når man blander mode og sundhed. Skal man sælge noget, der er sundhedsfremmende, skal det være ekstremt grundigt dokumenteret. Man skal vide, hvor meget, man bør indtage og hvor ofte, og man skal vide nøjagtig, hvor gevinsten ligger sundhedsmæssigt. Ellers er der ingen forskel på berigede fødevarer og alternativ medicin, som også bygger på indicier og ikke på videnskabelig dokumentation. Der mangler forskning i berigede fødevarer, og der mangler dokumentation om mængder, koncentration og sundhedsmæssig gevinst, siger Bjørn Richelsen, der forudser, at fødevareindustrien og medicinalindustrien vil komme til at ligge tæt op ad hinanden og måske konkurrere med hinanden for at opfylde tidens trend om at opnå det gode liv via sundhed.

   Professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen er skeptisk over for berigede fødevarer, men ser positivt på såkaldt sundhedsoptimerede fødevarer.

   - Det kan f.eks. være lidt fiskeolie i brød, flere fibre og kerner i fødevarer hvor man ellers ikke finder dem, og brug af naturlige fødevarebestanddele til at øge mæthedsvirkningen eller forbrændingen af visse fødevarer. Det er en mere intelligent måde at rette op på vores mangler på, og det er noget, der bl.a. kan være med til at bekæmpe fedmeepidemien. Men sådanne fødevarer skal dække et reelt behov, være videnskabeligt dokumenterede og med rimelig sikkerhed ikke have skadevirkninger, siger Arne Astrup.

   I Forbrugerrådet mener bromatolog Gitte Gross, at det er  heltoverflødigt at berige fødevarer, når der er tale om tilfældige berigelser i modsætning til obligatoriske berigelser som f.eks. jod i salt, der som bekendt har løst et grundlæggende problem hos befolkningen.

   - At tilsætte vitaminer til et usundt produkt for at give det et skær af sundhed er tåbeligt, men nu er EU-reglerne altså sådan, og så er det op til fødevareproducenterne at tage sig sammen og kun berige, hvor det er i tråd med kostrådene, og hvor berigelsen er videnskabeligt dokumenteret, siger hun.

   Gitte Gross frygter et stort ryk-ind af berigede fødevarer fremover med forvirring for forbrugerne til følge.

   - Der er meget fokus på sundhed i befolkningen, så fødevareindustrien har folks lydhørhed og kan kamuflere usunde produkter og markedsføre noget, der ikke er brug for. Vi får en forbruger, der medicinerer sig selv under indkøbene og køber én slags varer for at sænke sit kolesteroltal og en anden slags for at forhøje sit vitaminindtag. Så indviklet er det ikke at spise sundt. Men kostrådene drukner i larmen fra berigelsen, siger Gitte Gross.

   Hun forudser, at proceduren med Danmarks Fødevareforskning, der skal vurdere risici ved hvert beriget fødevareprodukt, ikke får lov at fortsætte, og så bliver det for alvor op til den enkelte forbruger at finde vej gennem berigelserne.