Spis madens historie

trykt i Kr. Dagblad

Den politiske forbruger er en illusion. Ingen kan gennemskue en vares produktionshistorie, fordi afstanden mellem råvare og forbruger er lang og uigennemskuelig. Hvis vi som forbrugere vil forholde os etisk til vores valg af fødevarer, må der mere information til. Ellers har vi ikke noget at have vores holdninger i, og så forfalder vi til billigt bras. Det mener agronomen og filosoffen Christian Coff, som i en ny bog binder mad og etik sammen.

Af Charlotte Bach

Tænk hvis man med sin mobiltelefon kunne pege på stregkoden på kyllingen eller kaffen i supermarkedet og få hele produktionshistorien på displayet. Opfostring, dyrkningsmetode, foder, gødning, slagtning, høst, emballage, transport og distribution. Hvem har gjort hvad ved varen undervejs? Har der været ordentlige forhold for såvel dyr som medarbejdere i produktionsforløbet?

   I stedet er vi som forbrugere på herrens mark, fordi produktionshistorien ofte er lang, kompliceret og uigennemskuelig. Og vores valg af fødevarer har konsekvenser for mange mennesker i mange lande. Det bringer os i et etisk dilemma, for vi ved ikke nok om varen til at kunne handle på en anstændig måde. Manglen på information om fødevarernes produktionshistorie og sporbarhed gør det umuligt for forbrugerne at handle i overensstemmelse med deres holdninger. Listen over etiske hensyn og de spørgsmål, vi burde stille butikschefen er så lang (bæredygtig udvikling, miljø, dyrevelfærd, tilsætningsstoffer, arbejdsmiljø osv.), at det forekommer lettest at lukke øjnene og håbe, at nogle ansvarlige (politikere, producenter?) har truffet de rigtige valg for os.

   Det skriver agronom, ph.d. i filosofi og forskningsleder ved Center for Etik og Ret, Christian Coff i sin bog Smag for etik – på sporet efter fødevareetikken. Han mener, at vi forholder os hovedløst til maden og fødevarerne, og at maden befinder sig i et etisk tomrum, fordi det er i fremstillingsprocessen, vi skal finde etikken, og fremstillingsprocessen er som regel skjult for forbrugeren. Derfor er den politiske forbruger en illusion, hævder Christian Coff.

   - Afstanden fra jord til bord og fra bonde til kunde vokser stadig, og selv om debatten er livlig angående gensplejsning, dyrevelfærd, berigede fødevarer m.v., så kan forbrugeren ikke bruge denne debat til at handle efter, fordi produktionshistorien mangler, siger Christian Coff.

   Han formulerer fødevareetikken som visionen om det gode liv med og for andre i retfærdige fødevareproduktioner. Den er svær at opfylde, når forbrugeren mangler viden om varens historie og samtidig er til fals for den laveste pris. Det gør det heller ikke lettere, at landmændene konkurrerer indbyrdes på prisen i stedet for at stå sammen om en fælles sag.

   - Vi får billige og smagløse varer og utilfredse forbrugere i en ond spiral, hvor den økonomiske rationalitet prioriteres over etikken. Dyrene får proteinindsprøjtning, der skal gøre kødet mere mørt. Mel tilsættes enzymer, der gør det lettere fordøjeligt. Spegesild får et hurtigt bad i saltsyre i stedet for at langtidslagre i eddike, og rugbrødet er sammensat af mel fra syv forskellige lande. Alt dette kan forbrugeren på ingen måde overskue, og konsekvensen er, at prisen på varen bliver udslagsgivende for valget, siger Christian Coff.

   Når kun tre procent af befolkningen er beskæftiget ved landbruget, ser de fleste kun den færdige vare på hylderne. Forarbejdningsprocessen er ukendt.

Betyder det, at de i forvejen ret detaljerede varedeklarationer skal udbygges yderligere med en produktionshistorie?

   Ifølge Christian Coff er svaret et klart ja. Også selv om det indebærer, at de daglige eller ugentlige indkøb bliver stadig mere intellektualiserede. Man bør ikke spise noget, man ikke først har læst.

   Smager maden bedre, fordi man kender produktionshistorien?

   - Selve den fysiologiske smag ændres ikke af viden, men smagsoplevelsen ændres. Viden om etikken i produktionshistorien vil påvirke den oplevede smag, hævder Christian Coff.

   Orker forbrugeren at sætte sig ind i al den viden? Christian Coff har været med til at udføre nogle forsøg i Irma og Fakta, hvor 155 kunder blev interviewet. Det viste sig, at interessen for varernes oprindelse og forarbejdning var stor, og at kunderne ofte var overraskede over en vares oprindelse. Desuden savnede mange mere kontakt med personalet.

   - For mig at se er forbrugerne ivrige efter at få informationer om varerne. Vi må gøre mere ud af at fortælle historien bag varerne og uddanne butikspersonalet. Man kunne lave foldere og lægge i butikkerne, eller man kunne sætte pc’ere op, så folk selv kunne slå en vares produktionshistorie op. Mobiltelefonen der aflæser stregkoden og fortæller produktionshistorien er også en mulighed. Den ny teknologi kan være en stor hjælp her. Man gives som forbruger kun et frit valg, hvis man har et informeret valg, siger Christian Coff.

   Han indrømmer, at forslaget rummer en del vanskeligheder, som skal overkommes. F.eks. mangler der standardkrav om, hvad og hvor meget der skal oplyses om. Den økonomiske gennemskuelighed kan være svær at stille op. Desuden findes der i fødevareindustrien  dårlige historier og hemmeligheder om en vares bestanddele. Christian Coff foreslår oprettelsen af et ekspertpanel, der kan overvåge oplysningernes rigtighed og tilgængelighed.

   - Men det er klart, at en sådan indsats kræver opbakning fra flere end kunder, butiksfolk og eksperter. Myndigheder og politikere har også væsentlige roller at spille ligesom fødevarevirksomheder og producenter. EU gør efter min mening ikke nok for hverken fødevaresikkerhed eller sporbarhed, siger Christian Coff og henviser til dioxin-skandalen i Belgien og fødevareskandaler i England med bl.a. kogalskab. Netop England er i dag et af lande, der kan opvise størst interesse for fødevarernes sporbarhed, og her har man siden 1996 talt om fødevareetik, mens begrebet først kom frem i Danmark i 2000. 

   Christian Coff er med i et EU-projekt, der skal undersøge mulighederne for at kombinere den nye EU-lovgivning om sporbarhed med forbrugernes muligheder for at vælge ud fra etiske synspunkter. Loven, der trådte i kraft 1. januar 2005, omhandler regler for fødevarernes sporbarhed, producenternes ansvar, fjernelse af usikre fødevarer fra markedet og anmeldelse af fødevarer til de relevante myndigheder. 

Christian Coff: Smag for etik – på sporet efter fødevareetikken. Museum Tusculanums Forlag, 119 s., 125 kr. Udkom 10. juni i år.