Hjælpen der redder liv

(trykt i Ballerupcentrets blad)

Kommer man ud for en trafikulykke, eller falder man om midt på gaden, kan man kun håbe på, at der blandt de tililende er én, der kan yde førstehjælp. Chancen er ikke overvældende stor, for kun hver 5. dansker kan yde førstehjælp. Med et kursus på 12 timer er man temmelig godt klædt på til at hjælpe sine medmennesker.

Af Charlotte Bach

”Alle bevidstløse, der selv kan trække vejret, skal i aflåst sideleje!”

Førstehjælpsinstruktør hos Røde Kors Lene Gammeltoft råber kommandoen ud i lokalet hos Røde Kors på Nordre Fasanvej, hvor 15 kursister bakser med hinanden. Nogle ligger udstrakt på gulvet som offer, andre sidder på knæ ved offeret og forsøger at yde førstehjælp, og en tredje leder opgaven og kan ud fra opgavens ”facitliste” stille de rigtige spørgsmål og svar til førstehjælperen.

   Det er utroligt, så hurtigt blufærdighedstærsklen overskrides og overvindes. Vi er 15 mænd og kvinder, der aldrig har set hinanden før. Fra gymnasieelever til pensionister. Sygeplejersker, sundheds- og socialassistenter, en fængselsbetjent, en ingeniør, en tidligere trykkeriarbejder, en fysioterapeut, en dykkerassistent, en kampsportsudøver, en kemiker. Vi har allerede lært, hvordan man trækker en bevidstløs person ud af en bil. Armene ind under den tilskadekomnes arme, et særligt tag i den tilskadekomnes ene arm og vupti, så er personen ude af bilen.

   Hvis nogen skulle få et fremmedlegeme – måske et stykke kød eller et bolche – i den gale hals, blokeres luftvejen. Så skal vi finde Heimlich-metoden frem: Højre knyttede hånd lægges med tommelfingeren indad lige over navlen på den tilskadekomne. Venstre hånd fat om den knyttede hånd. Så giver man nogle kraftige stød med to-tre sekunders mellemrum, indtil fremmedlegemet er kommet ud. Heimlich prøver vi dog ikke på hinanden, men vi sidder med knytnæven og finder det bløde sted over navlen mellem ribbenene.

   Aflåst sideleje skal vi derimod prøve på hinanden. Det er en af de vigtigste stillinger inden for førstehjælp, som sikrer frie luftveje. Tungen falder ikke tilbage, og blod, slim og maveindhold kan frit løbe ud af munden, så den tilskadekomne ikke kvæles i sit opkast. Altså ned på gulvet med ”offeret”. Ind under hoften med den ene arm, fat i det ene ben, som bøjes, fat i det andet ben, som lægges over foden på det bøjede ben, fat i den anden arm, som lægges hen over brystet, fat i hofte og skulder og så trækker vi om på siden og anbringer arme og ben rigtigt. Det giver anledning til noget fnis, når der går kluddermor i det, men anledningen til at vi er på kurset er alvorlig nok, og vi er indstillet på at lære. Denne indstilling er også medvirkende til, at vi tør røre ved hinanden – gamle og unge, mænd og kvinder. Og der skal virkelig tages ved. Bevidstløse kan ikke selv hjælpe til, får ofrene flere gange at vide, når de bliver for ivrige i tjenesten. Cowboybukselommer eller bælter er gode at tage fat i, når den tilskadekomne skal vendes i aflåst sideleje.

   Men hvad gør man med en bevidstløs, som ikke trækker vejret? Lene Gammeltoft, der er uddannet sygeplejerske, demonstrerer kunstigt åndedræt og hjertemassage på en dukke bestående af et mandetorso med hoved. Han ligner en blanding af Barbies Ken og en playmobilmand. Hans ansigt består af en gummimaske, der knappes på fra øre til øre. Under ansigtet er anbragt en ring med en  plasticpose, der er stoppet ned i et hul ud for munden. Lene Gammeltoft tager fat under Kens nakke og løfter hovedet bagover. Hun holder den ene hånd under hans nakke, så hovedet ikke glider tilbage, og med den anden hånd tager hun et godt greb omkring hans næse og klemmer næseborene sammen. Så puster hun en gang ned i hans åbne mund. Brystkassen hæver sig. Hun vender hovedet mod brystkassen for at registrere, om den hæver sig, trækker luft ind og puster en gang mere. Så finder hun det rigtige punkt for hjertemassage, og støder hårdt ned på en særlig måde med begge hænder i alt 15 gange.

   Så er det vores tur. Vi har hver fået udleveret et løst gummiansigt og en plasticpose med en ring på, og nu finder vi en dukke at knappe pose og ansigt på. I dukkens mave sidder et display, som røber hvis vi puster for meget luft ind. Luftstrømmen registreres med en grøn og en rød søjle. Der skal ikke pustes så forfærdelig meget, før søjlen blive rød, opdager jeg. Og får den bevidstløse for meget luft, kaster han op. Derefter bliver det mindre morsomt at skulle give kunstigt åndedræt. Virkelighedens tilskadekomne har ikke et display i maven, der viser, hvor meget luft, der skal blæses ind. Derfor er det godt at kunne øve sig på dukken her. Det er overraskende, at der ikke skal ret meget luft til. To pust og 15 stød på det helt rigtige sted på brystkassen. For at finde stedet skal man både føle sig frem og tælle fingre.

   Martin Anker Nielsen er kemiker hos Lundbeck og også deltidsbrandmand på stedet. Som deltidsbrandmand er det et krav, at han har taget et førstehjælpskursus. Derfor er han på holdet. Han spidser ekstra ører, når Lene Gammeltoft fortæller, at det ikke er nok, at kaste et tæppe om skuldrene på en person, der har ild i tøjet. For så kastes ilden op omkring hår og hoved. Tæppet skal derfor over hovedet og ned om kroppen, og det skal holdes tæt ind til kroppen for at slå ilden ned.

   Forbrændinger kræver koldt vand i massevis. Man skal blive ved, indtil smerterne er forsvundet. Det mindsker ardannelse.

   Forbindinger, forgiftninger, forfrysninger, forstuvninger. Vi når hele repertoiret rundt, og efter disse 12 timer, føler vi os faktisk bedre rustet til at hjælpe et tilskadekommet medmenneske.  

Faktaboks:

Førstehjælp er den øjeblikkelige hjælp et medmenneske kan yde en tilskadekommen, og som måske kan være livreddende. Indsatsen de første minutter, inden ambulancen når frem, kan være afgørende for, om den tilskadekomne overlever eller slipper uden varige mén.

Hver år kommer en halv million mennesker ud for en ulykke i hjemmet eller fritiden. Derudover kommer 85.000 ud for en arbejdsulykke, og 45.000 kommer ud for trafikuheld med personskade.

Kun hver femte dansker kan yde førstehjælp. Hvis alle danskere kunne yde førstehjælp, ville flere menneskeliv kunne reddes. 4.500 mennesker får f.eks. akut hjertestop uden for hospitalssystemet, og i blot 20 procent af disse tilfælde var der blandt tilskuerne nogle, der ydede kunstigt åndedræt og hjertemassage. Hvis alle med hjertestop fik førstehjælp, ville antallet af overlevende kunne fordobles.

Sandsynligheden for at få hjælp er seks gange større i Norge og Sverige end i Danmark. I vores nabolande er førstehjælp en integreret del af de fleste uddannelser. Røde Kors i Danmark har længe arbejdet på at få førstehjælp ind i folkeskolen samt i forbindelse med kørekort. Den diskussion har stået på i over 25 år.

   ”Vi har jo i Danmark endnu været forskånet for voldsomme katastrofer, der involverer mange civile, såsom fly der styrter ned eller bomber. Sker der sådanne katastrofer, er det altså kun 20 procent af befolkningen, der kan yde førstehjælp”, siger sektionschef i førstehjælpsafdelingen hos Røde Kors, Kirsten Andersen. Hun undrer sig over, at faggrupper som sygeplejersker, pædagoger og lærere ikke har førstehjælp indbygget i uddannelsen. Kun tekniske skoler, erhvervsskoler og fodterapeutskolen stiller krav om et kursus i førstehjælp.

Røde Kors uddanner årligt 60-65.000 mennesker i førstehjælp, både privatpersoner, virksomheder, institutioner og skoler. Et 12 timers såkaldt borgerkursus i førstehjælp hos Røde Kors koster 525 kr. Det arrangeres rundt om i landet af lokalafdelingerne. Man kan ringe til sin lokalafdeling eller til hovedstadens nummer (38 33 64 00) hos Røde Kors for at høre, hvor og hvornår næste kursus foregår. Eller man kan gå på nettet: www.drk.dk

Der arrangeres ligeledes førstehjælpskurser hos Dansk Førstehjælpsråd, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Falck, forsvaret og Arbejder Samariterforbundet.

Førstehjælpens 4 hovedpunkter:

1. Stands ulykken (f.eks. sluk for strømmen, sluk for bilmotoren, få den øvrige trafik af vejen). Få evt. nødflyttet de tilskadekomne.

2. Giv livreddende førstehjælp. Undersøg om den tilskadekomne er ved bevidsthed. Tal til vedkommende. Rusk i vedkommende. Undersøg om den tilskadekomne trækker vejret. Se, føl, lyt. Hvis ikke, så giv kunstigt åndedræt og hjertemassage. Hvis den tilskadekomne trækker vejret normalt, men er bevidstløs, så læg vedkommende i aflåst sideleje.

3. Tilkald hjælp (hvis der er flere til stede, så bed en anden om at tilkalde hjælp ved punkt 1)

4. Giv almindelig førstehjælp, bl.a. forbindinger, beskyttelse mod vejrliget, vær til stede, tal beroligende, men ikke for meget.