Udklækning af nye tanker

(trykt i HRMagasinet)

Kunstnere og embedsfolk har traditionelt ligget langt fra hinanden – både sprogligt og arbejdsmæssigt. Men i Erhvervs- og Økonomiministeriet har de to grupper arbejdet tæt sammen om et projekthotel, som fremmer menneskelig kreativitet og dristig tankegang. Rumlig nyskabelse kan føre til innovation, viser erfaringerne fra MindLab, hvor embedsfolk får en tur i tankelaboratoriet.

Af Charlotte Bach

Kreative projekter kræver kreative omgivelser. Sådan tænkte man i Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2001, da man stod over for den udfordring at skulle levere mere for færre ressourcer. I den private sektor har virksomhederne Novo Nordisk, Coloplast og Ericsson udformet specielle miljøer, tænketanke, for innovation og idéudvikling, men ingen i den offentlige sektor havde skabt noget tilsvarende. De daværende direktører i ministeriet havde været på kursus på INSEAD i Paris og var blevet inspirerede til at udforme et eksperimentarium for nytænkning af ministeriets udviklingsprojekter såsom ny strategi, lederudvikling, policy-initiativer eller lovarbejde. Tanken var, at oprette en slags projekthotel, hvor medarbejderne kunne flytte ind i perioder og arbejde med nye idéer og udviklingsprojekter. Stedet skulle hedde MindLab.

   Kunstnerduoen Rosan Bosch og Rune Fjord blev sat på projektet og udviklede i tæt samarbejde med medarbejderne et rum, der er så anderledes i udformning og funktion, at brugerne nødvendigvis må tænke utraditionelt. Rummet er indrettet som en slags krop. Øverst The Mind, hjernen eller brainstorm-lokalet – også kaldet ægget på grund af sin ellipseform. Rummet er bygget af bådebyggere og ligger som en selvstændig bobleskulptur i MindLab. Døren ind til ægget minder om en flydør, og når den smækkes i, er man i en lydtæt verden med ellipseformede vinduer og buede whiteboard-vægge hele vejen rundt. Det buede rum gør, at man hurtigt mister fornemmelse for tid og rum. Man er på rejse i tankernes univers. I en livmoder, et rumskib eller en u-båd – i læ fra omverdenen. Når man går ud igen, klækker ægget, og nye tanker er født.

   Midt i kroppen ligger Hjertet eller Maven. Det er et aflangt spisekøkken, som er hævet på et plateau. Gulvet består af hvidmalede træbrædder, som giver et mere hjemligt indtryk end det hårde, gråmalede gulv i det øvrige rum. Og det er tilladt at opføre sig hjemligt. Man spiser, drikker kaffe eller holder pause og er åben for samtale på de høje barstole eller på de orange, terningformede skumskamler.

   Nederst i kroppen ligger mødelokalet. Her har man fået fodfæste igen og skal nu i gang med skriveprocessen. De enkelte arbejdspladser med skriveborde, lamper og arkivskabe ligger spredt i lokalet og kan adskilles af skillevægge med huller i. Man har et privatliv, men man er stadig tilgængelig. Tidsskriftholdere er fremstillet af aflange spånplader med brede gummibånd i alle farver.Farverne er holdt i gråt, hvidt og orange, og alle møbler og alt udstyr er mobilt og flytbart. De to arkivrum, Kaos-arkivet og Kafka-arkivet har nøgne el-pærer, grå fabriksstålreoler og sorte dokumentkasser. Kopirummet er pang-lyseblåt, og lysstofrørene i loftet forstærker det blå skær. Garderoben prydes af en lysekrone, der ville gøre enhver bedsteborger lykkelig. Den kontrasteres af et lille barberspejl for endevæggen. En række lave, hvide Ikea-skabe  er forsynet med en plastlomme på lågen. Her kan hver medarbejder sætte sit foto. På knagerne hænger træbøjler med inskriptionen ”Statens ejendom”. Kitsch, funky, humoristisk, installationskunst? Det er i hvert fald anderledes.

Erhvervslivet har brug for billedkunsten

Kunstnerne Bosch & Fjord har haft to formål med MindLab: at gøre billedkunst til en naturlig del af hverdagen og gøre rummet til en funktion af mennesket – ikke omvendt. MindLab åbnede i februar 2002.

   ”Vi har haft et tæt samarbejde med embedsfolkene i Økonomi- og Erhvervsministeriet for at skabe MindLab. Og vi har i fællesskab arbejdet os frem til nogle nøgleord. Blandt andet fleksibilitet. Alle møbler og alt udstyr er flytbart. Og medarbejderne skal også kunne bevæge sig rundt. Et skift i omgivelser giver et energiskift. Meningen er at folk skal komme op i arbejdstempo i den korte periode, de arbejder i projekthotellet MindLab”, fortæller Rune Fjord, som udgør den ene del af kunstnerduoen Bosch & Fjord.

   Rosan Bosch og Rune Fjord har villet hive tæppet væk under folk med rumlige omgivelser, som indvirker på folks tanker og adfærd. Meningen er, at man skal blive dristigere, tænke højt, forsøge nye måder, nye arbejdsgange.

   ”Vi skal jo redefinere arbejdslivet i Danmark, hvor mange arbejdspladser flyttes til Indien eller Kina, hvor lønomkostningerne er lave. Det indebærer, at vi i Danmark skal leve af idéer og videndeling. Hvad skal der til, for at vi kan få idéer? Blandt andet rumlighed i forhold til arbejdsprocessen. Her kommer billedkunstneren på banen. Billedkunstneren er god til at spejle, hvad der sker i samfundet, god til at fremprovokere og agere i komplekse situationer, god til at angribe et problem fra forskellige sider og god til at være på forkant. Derfor kan erhvervslivet og billedkunsten have glæde af hinanden”, siger Rune Fjord.

Tanker i fri flugt

MindLab har fem faste medarbejdere, der hjælper medarbejderne til rette.

   ”Det foregår på den måde, at vi får henvendelser fra kunder, dvs. medarbejdere her i Økonomi- og Erhvervsministeriet, om et projekt, en idé eller en strategi. Vi er fire såkaldte coaches, der kan noget forskelligt, f.eks. planlægning, projektledelse, politikudvikling, strategi, scenarier, innovation, visualiseringsteknikker og kommunikation. Vi skriver så tilbage til kunden i et oplæg om løsningen, både fagligt og rumligt her i MindLab”, forklarer cand.scient.pol. Nana Gees, der er medarbejder og planlægger i MindLab. I de knap tre år det tankemæssige laboratorium har eksisteret, har MindLab assisteret over 200 projekter. Kun medarbejdere fra Økonomi- og Erhvervsministeriet kan være kunder i butikken, medmindre der er tale om tværministerielle projekter. I øjeblikket kører MindLab med en kadence på to projekter om ugen.

   Nana Gees fremhæver fordelene ved at mødes om et projekt på neutral grund, idet de hierarkier, som er en naturlig del af et ministerium, er brudt ned for en stund, og alle har mulighed for at give deres tanker fri flugt. Alle er på samme niveau. Den fysiske udfordring skal være med til at give den faglige udfordring et kreativt skub.

   ”Men man skal tænke over, hvad man vil, og hvad der skal ske i Ægget eller i mødelokalet. Ellers nytter det ikke noget. Der kan hurtigt gå ballonskipper, puderum og gul stue i det hele. Faktisk er det hårdere at være på arbejde i MindLab end i ens vante kontoromgivelser, fordi MindLab kræver meget af sine kunder. Det er ikke kun et spørgsmål om at smide nogle orange siddekuber, whiteboard med rundhorisont eller rødmalede olietønder ind i et lokale og så håbe, at folk bliver kreative. Man skal vide, nøjagtig, i hvilken retning man vil bevæge sig. Og her kan de fysiske rammer virke understøttende”, siger hun. Ifølge Nana Gees er det et spørgsmål om at finde balancen mellem det vilde og det forsigtige.

Fælles platform

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder Ann Lisbeth Jensen. Hun er cand.merc.aud. (revisorkandidat), og hun stod over for at skulle udforme et konkret oplæg til corporate social responsability, dvs. de etiske, sociale og miljømæssige aspekter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens arbejde. Det var kort efter, at Danmark havde fået en ny regering med Venstre i sadlen, og Ann Lisbeth Jensen havde brug for viden om de politiske rammer, som den ny regering havde udstukket omkring corporate social responsability.

   Hun havde læst om MindLab og kontaktede i november 2002 Nana Gees for at få et samarbejde i gang med projekthotellet.

   ”Jeg var imponeret over lokalet, da jeg så det første gang. Jeg fik en oplevelse af, at her skete noget anderledes. Her rykkede det. Vi var fire medarbejdere, som arbejdede i MindLab tre dage om ugen i seks uger. Med støtte fra Nanna Gees og de øvrige MindLab-ansatte. Jeg må indrømme, at vi var ret duperede i den første tid. Vi gennemprøvede alle rummene, Ægget. Maven, mødelokalet osv. Vi var også på taget og ved vandet. Det var en meget intensiv periode”, husker Ann Lisbeth Jensen.

   Med sig havde hun folk fra departementet og fra de forskellige styrelser, og hun fremhæver den positive effekt, der lå i at trække medarbejderne væk fra deres vante omgivelser og ud på en ny, anderledes og fælles platform.

   ”Som sagt havde vi behov for at få de politiske rammer rodfæstet i forbindelse med corporate social responsability, og jeg oplevede, at de fysiske rammer i MindLab skabte et pres, som fremmede processen. Vi sad alle med en klar fornemmelse af, at det var her og nu, der skulle handles, og det var her og nu, at tingene skulle frem. Omgangstonen blev frigjort, og vi turde tænke og tale mere dristigt. Vi turde lege”, fortæller Ann Lisbeth Jensen.

   Socialiseringsdelen blev fremmet gennem MindLab, og gruppen blev stærkt sammentømret og fik et nyt og mere nuanceret syn på hinanden. Tre af MindLabs coaches stod til rådighed, og gruppen trak på deres forskellige kompetencer.

   ”Man skal ikke lade sig narre af, at det ligner et legerum. Det er hårdt arbejde at være i MindLab. Hårdere end hvis man sad på sin vante plads, fordi der også skal bruges kræfter på omstillingsprocessen. Det er denne proces, der er så værdifuld for nye tanker og idéer”, siger Ann Lisbeth Jensen.