Tid og omsorg

Trykt i Kr. Dagblad

Selv om Diakonissestiftelsen i dag fremstår som en moderne drevet organisation med en snes meget forskelligartede aktiviteter, er det fælles værdigrundlag intakt. Den medmenneskelige omsorg med det ligeværdige møde ligger som den røde tråd i alle husets gerninger.

Af Charlotte Bach

Diakonissestiftelsen på Frederiksberg er i færd med at få renoveret sin hjemmeside. I den forbindelse har institutionen haft besøg af en livsstilsekspert, som borede i, hvilke associationer  Diakonissestiftelsen giver folk. Det blev til noget med mormor, rødgrød, tunge, mørke møbler, omsorg og god tid til nærvær.

   Slet ikke så værst, vurderer generalsekretær Hanne Thomsen – måske bortset fra det med de tunge møbler. Indretningen er moderne, lys og venlig. Men hvad er Diakonissestiftelsen egentlig for en størrelse?

   Den blev oprettet i 1863 på foranledning af Chr. IX’s hustru dronning Louise, som var inspireret af den tyske diakoni-tradition fra 1836 med at uddanne kvinder til sygeplejersker og engagere dem i menighedspleje og socialt arbejde. I midten af forrige århundrede hærgede koleraepidemien i København, og der var mangel på ordentligt uddannede sygeplejersker. De første diakonisser indviedes i 1867 til et søsterfællesskab, hvor de boede sammen og arbejdede på hospitaler og med menighedspleje. De oprettede bl.a. børne- og alderdomshjem og de førte tilsyn med løsladte kvindelige fanger.

   Omkring 1940 var der 361 diakonisser. I det følgende årti svigtede tilgangen af søstre, og det blev tid til reformer. Fra 1965 ændredes reglerne af flere omgange. Diakonisserne fik løn, havde ikke pligt til at bære dragt, og cølibatet blev ophævet. I 1979 oprettedes Sognediakonien, og mænd kunne optages som diakoner i diakonifællesskabet og som broder i diakonissernes søsterfællesskab, I 1982 blev hospitalet nedlagt. I stedet rykkede Københavns Kommune ind med Geriatrisk Center, der blev på stedet i syv år. Derudover fik man etableret Lægecentret, hvor en række speciallæger har praksis.

   Diakonissestiftelsens hjerte, hospitalet, var borte, og nu opstod et samarbejde med Frederiksberg Kommune, som gav stiftelsen et nyt arbejdsområde, nemlig Ældrecentret, der i dag rummer aflastningspladser og genoptræning for ældre samt en række funktioner for hjemmeboende ældre, bl.a. ambulatorium med demensudredning.

   Stiftelsen, der er selvejende, dækker i dag over en lang række aktiviteter. Hospice, plejehjem, ældreboliger, dagcenter og bofællesskab for psykisk syge, fire børnehaver, rekonvalescenthjem, Social- og Sundhedsskolen, Sygeplejeskolen og Kirkefaglig Videreuddannelse (sognediakoni). 

   - Vi stritter måske nok i mange retninger, og vi har en hel del overenskomster og pengekasser at operere med, men vi har hele tiden vores værdigrundlag med os i alt, hvad vi foretager os. Vi er en moderne, kristen omsorgsorganisation med 550 ansatte, 250 frivillige, 400 studerende og 200 mio. kr. i årsomsætning, siger Hanne Thomsen.

   Værdigrundlaget – diakoni er virkeliggørelsen af det kristne kærlighedsbudskab udtrykt som respekt for og bevarelse af den enkeltes værdighed - ligger som en grundtone i alle aktiviteter. Børnehaverne har netop færdiggjort et fælles børnesyn, hvor det kristne værdigrundlag er omsat til  pædagogik. I Social- og Sundhedsuddannelserne og i sygeplejeuddannelsen kommer diakonien især ind gennem valgfagene.

   Lidt under halvdelen af de studerende på den Kirkefaglige Videreuddannelse bliver indviet til diakonifællesskabet. De får et såkaldt indlevelsesår oven i uddannelsen, hvor de modtager undervisning en gang om måneden på Diakonissestiftelsen og kan bære den nuværende dragt, som består af en grøn skjorte med hvid flip samt et emblem. De hvide kapper og sorte dragter bæres fortsat af en gruppe ældre søstre.  De indviede har en tættere tilknytning til stiftelsen end de andre diakoni-uddannede og indgår i fællesskabets opgaver i samspil med forstanderinden, Søster Merete Pelle Poulsen, der har en samlende rolle. Nogle får ansættelse på Diakonissestiftelsen, men de fleste er ansat i institutioner og sogne uden for Diakonissestiftelsen eller kombinerer erhvervsarbejde andetsteds med frivillig indsats.

   - Vi vil gerne være et forbillede for al offentlig pleje i kraft af en høj faglighed og en medmenneskelig indlevelsesevne, og vi oplever i disse år stor respekt for vores kristne udgangspunkt og øget interesse for at deltage i de kirkelige handlinger – ikke mindst blandt børnehave-forældrene, som virker søgende, men også blufærdige fordi de tilhører en kirkefremmed generation, siger Hanne Thomsen.

   Hun ser de næste 10-15 år som en fortsættelse og udbygning af omsorgs- og uddannelsesområdet, og hun påpeger, at stiftelsen skal være særlig opmærksom på, at ingen svage grupper falder igennem i forbindelse med strukturreformen. Hun har konkrete idéer om at oprette en café, hvor yngre og ældre kan spise sund mad sammen for en billig penge og opnå et fællesskab gennem f.eks. kulturelle aktiviteter. Desuden et netværk for samværsforældre, dvs. fraskilte, oftest mænd, der ønsker at skabe gode rammer for weekenden med deres børn.