Massage for erindringen
Trykt i Ballerupcentrets blad

Et sandt overflødighedshorn af minder vælder op fra siderne i bogen "Tilbage til 60erne". I hvert fald for dem, der har levet i dette tiår. Bogen er noget så usædvanligt som en udstilling i bogform, og den er nødvendig, mener forfatteren, fordi vi mangler hverdagshistorier fra vores egen tid.

Af Charlotte Bach

Et museum i bogform. Det er, hvad historikeren Ove Dahl har begået med bogen "Tilbage til 60erne. Alle de ting, du har glemt, du kan huske". Det er guf for alle, der har levet i 1960erne - og såmænd også i 1970erne. Man kan slet ikke lade være med begærligt at bladre mellem rillet Fantaflaske, transistorradio, ep-plader, hønseringe, overføringsbilleder, trompetbukser, poesibog, klokkestreng, Brylcreme, stålkam med oplukker, teenagerværelset, majspibe, knallerter, Hit House, Beatles-støvler, sundhedssandaler, Lassie, Perry Mason, chillum, den lille røde bog for skoleelever, afghanerpels og meget meget mere.

I 43 tematiske kapitler præsenterer Ove Dahl 1960ernes leg, skole, TV, børnefødselsdag, jul, trafik, sytøj, musik, reklame, mode, idoler, samlemærker osv. Selv er Ove Dahl ikke så lidt af en samler, og mange af genstandene fra bogens talrige illustrationer stammer fra hans egne samlinger. Men hvorfor en billedbog om 1960erne?

"De sidste 50 år er faktisk ikke rigtig repræsenteret på museer. Arbejdermuseet når op i 1950erne, og derfra og til i dag er der et stort hul. Jeg har lavet en mini-udstilling om 1960erne, fordi det årti er så fuld af myter. Økonomisk opsving, ungdomsoprør, kvindebevægelse. Men lad os se, hvordan hverdagslivet og forbruget virkelig så ud i det årti", siger Ove Dahl.

Han er født i 1953 og var således barn og ung i tresserne, hvor han voksede op på Nørrebro i København. Dengang legede man i gården efter skoletid. Det vil sige, de små legede, de større børn stod i små grupper og snakkede om livet og kærligheden. Børn og unge var meget mere integreret end i dag, husker Ove Dahl, der boede alene med sin mor. Da moren på et tidspunkt skulle på hospitalet, boede han som den naturligste ting hos en legekammerat på 1. sal. Den slags værdier lå i tiden, fortæller Ove Dahl, der husker de forbrugsmæssige højdepunkter, da de fik køleskab og TV. Bil var udelukket.

Han har altid været interesseret i socialhistorie, i almindelige menneskers liv og levned, og historiestudiet fik også den drejning. Ikke mindst Nørrebros historie interesserede ham, og under studiet var han med til at oprette en lokalhistorisk forening. Han tog også ud på plejehjem og fortalte om livet i gamle dag, og han observerede, at der sker noget positivt med mennesker, når de ser billeder eller genstande fra deres fortid. De erindrede episoder fra deres liv, og de kom i en god stemning.

Ove Dahl arbejdede videre med almindelige menneskers historie, bl.a. via et lokalt mediecenter med det sigende navn Nørrebro Nærsyn. Især var han interesseret i socialhistorie, i ældre mennesker og i gamle genstande, også gamle restaurationsregninger, brugsanvisninger, brugte sporvognbilletter, sennepsglas osv. Han lagde grunden til en større samling af effekter, og nu begyndte der at komme system i sagerne.

Fra England og USA blev han bekendt med reminiscens-metoden, hvor man gennem planlagte og systematiske erindringsaktiviteter kan fremkalde positive minder hos bl.a. flygtninge, psykisk syge, børn på børnehjem og demente. Ove Dahl henvendte sig til Pensionisternes Samvirke, og det blev indledningen til et treårigt projekt om reminiscens. I modsætning til samtaleterapi, som foregår på tomandshånd, og som ofte drejer sig om de mere dystre minder, kan flere deltage i en reminiscensgruppe og bidrage med ofte muntre fortællinger om f.eks. skoletid, fritid, mad, leg, gå i byen.

I 1997 oprettede Ove Dahl Dansk Center for Reminiscens eller Nørrebro Erindringscenter på Sankt Joseph i Griffenfeldsgade. Her opbyggede han de såkaldte erindringskasser med genstande fra forskellige årtier i 1900-tallet. Kasserne er tematisk ordnet og handler f.eks. om håndværk, køkken og husarbejde, teater, morskab, spejder, smykker m.v. Der er 70 kasser, som lånes ud til plejehjem, skoler, børnehaver og særforsorgen.

Der er tale om mange tusinde genstande, som Ove Dahl har erhvervet gennem loppefund og dødsboer, som centret har fået overdraget. I 1999 åbnede Dansk Center for Reminiscens som museum med hverdagsting fra svundne tider. Museet er for tiden lukket på grund af mangel på driftsmidler, selv om det er Nordens førende reminiscenscenter, hvor kultur og helse ifølge Ove Dahl kan berige hinanden.

En udløber af museet bliver i øjeblikket oprettet på Peder Lykke Centret på Amager, hvor Ove Dahl er i færd med at skabe et mini-erindringscenter med stue, køkken og mandehjørne fra gamle dage samt et lager med genstande til udlån til de forskellige afdelinger. På et andet plejehjem, Holmegårdsparken i Gentofte er han i færd med at indrette bankdirektør Varnæs' stue fra Matador.

"I disse dage kalder jeg mig for indretningshistoriker. Jeg tapetserer, laver stuk, sætter paneler op i tidens ånd", siger Ove Dahl, som er en af de få historikere, der i over 20 år har kunnet leve af at være tusindkunstner og idé- og projektmager. Han holder foredrag over hele landet og underviser i reminiscens, især på plejehjem. Han har netop lavet erindringskasser til Hvidovre og Gentofte biblioteker, så nu har idéen spredt sig til biblioteksverdenen.

"Ved at inddrage gamle genstande, kan man sætte de ældre i en ekspertrolle. De ved, hvad genstandene skulle bruges til. Det kan samtidig være med til at give de yngre generationer en fornemmelse af værdien af en stærk identitet. Når man har fortiden med sig, forstår man bedre nutiden og er bedre rustet til fremtiden", siger Ove Dahl.

Han skelner mellem hukommelse og erindring. Hukommelse er, når vi husker en hel del af det, vi oplever. Erindring er vores livshistorie, vores selvforståelse, vores identitet. Erindring er det, vi skal leve af, det livsbillede vi har af os selv og vores tilværelse. Vores indre, mentale teater. Uden erindring og langtidshukommelse taber man sig selv, understreger Ove Dahl og citerer Goethe:

"Det lykkeligste menneske er den, der kan knytte båndet mellem sit livs ende og begyndelse". Med bogen "Tilbage til 60erne" har Ove Dahl delt ud af båndet til begyndelsen til sin egen generation.

Ove Dahl: Tilbage til 60erne. Alle de ting, du har glemt, du kan huske. Gyldendal. 192 s., 249 kr. Udkom 23. okt. 2007.