Og dette skal være...
Trykt i Kr. Dagblad

Lejlighedssange er et udpræget dansk fænomen. De opstod i de københavnske bedsteborgeres herreklubber, og de lever som en stærk tradition i dag.

Af Charlotte Bach

Mel.: Jeg er havren...
Her i Parmagade skal nu festen stå
her i lille Misses hjem.
Og vi kommer både fra øst og vest
for at være hendes gæst.

Ovenstående er sandsynligvis en parodi, men eksemplet viser, at forfatteren har haft sit hyr med at få versefødderne til at stemme med melodien. Det plejer dog ikke at afholde folk fra at skrive lejlighedssange. Vi er sikkert mange, der har oplevet tåkrummende og ubehjælpsomme ligegyldigheder om solskin og røde roser på dårlige versefødder, som absolut skulle synges til faster Idas 75 års dag. Men ind imellem har der været stjernestunder, hvor et familiemedlem eller en bekendt har haft evnerne til at fortælle en historie med kærligt bid, brod og humor, og hvor versefødderne har lagt sig naturligt op ad melodien.

Hvorom alting er, så er lejlighedssange et skandinavisk fænomen, som står stærkest i Danmark. Festen er ligesom ikke den samme, hvis ikke der har været en sang eller to, og gæster uden for Skandinavien er dybt forundret over denne skik, der som oftest også indebærer fantasifulde sangskjulere, som igen er en allegori over festens genstand. Der ligger mange timer i udfærdigelsen af en festsang, som blot lever i de få minutter, det tager at synge den.

Man kan også vælge at gå til en professionel forfatter af festsange. En sådan er Marianne Jensen fra Bredsten. Hun har skrevet sange, siden hun gik i skole, bl.a. til børnefødselsdage. I mange år arbejdede hun på Tulip, og kollegerne bestilte festsange hos hende. De fortalte løst og fast om den, der skulle fejres, og Marianne Jensen skrev sangen ud fra det, de fortalte.

- I dag foregår bestillingerne pr. e-mail, hvor folk skriver om de særlige træk ved personen, interesser eller sjove begivenheder, som skal med i sangen, siger Marianne Jensen, der synes, det er spændende at få indblik i folks liv, og som føler sit eget liv beriget ved at skrive sange. Og der en pænt gang i rimbutikken. I år har Marianne Jensen fået 80 nye kunder og skrevet 108 festsange. Til konfirmationer, bryllupper, kobber, sølv, guld, runde fødselsdage, firmafester, julefrokoster og vejfester. De fleste kunder er fra Jylland, og sidste år bestilte en dansker i Mexico en sang hos hende. Nogle gange får hun flere bestillinger til den samme fest, f.eks. skrev hun engang fire sange til den samme konfirmation

- Jeg har sat mig for, at det ikke skal tage mere end en time at skrive sangen, og det holder som regel. Der er 6-8 vers, og jeg bruger kun melodier, som jeg er fuldstændig sikker på. F.eks. Den evigglade kobbersmed, Du må få min sofacykel, når jeg dør, Det' hammer hammer fedt eller Jeg har min hest, jeg har min lasso, fortæller Marianne Jensen, der ud over festsange bestrider en gårdbutik ved Hærvejen med 23 geder og salg af uld, honning, gaveartikler m.m. Her er 3. vers fra et guldbryllup i år. Sangen går på melodien Den evigglade kobbersmed:

På ferie vil I gerne - men det sker I farer vild,
især lidt sent på aftenen - så gode råd skal til.
Og når I ta'r med Englandsbåden - FAR han er parat
med lygter, hvis nu båden skulle synke - det er klart!
MOR kan li' at bage - til det er supergo',
og det ses på FARs bukser - vil vi gerne tro.
Dog han mener selv - de er vasket lidt for varmt,
"Lille Moe" går jo ikke - for tøjet bli'r for stramt!

Lejlighedssangen med den enstemmige fællessang opstod i Danmark fra slutningen af 1700-tallet, hvor gode borgermænd samledes i de københavnske klubber, diskuterede politik, drak punch og sang hjemmelavede sange. Når Grundtvig i 1840erne holdt sine nationale foredrag, opstod der tradition for, at man sang bagefter, og Grundtvig indså, at hans budskab kom bedre ud, hvis folk sang det. Under Treårskrigen (1848-51) fik fællessangen et stærkt opsving. Højskolesangbogen og andre nationale sangbøger var næste skridt, og derfra stammer mange af de melodier, der i dag bruges til lejlighedssange.

Det fortæller seniorforsker Jens Henrik Koudal fra Dansk Folkemindesamling. Han har siden begyndelsen af 1990erne indsamlet nyere og ældre lejlighedssange, og det er hans fortjeneste, at folkemindesamlingen har større landsdækkende samlinger. Andre landsdækkende museer og arkiver aldrig rigtig har taget genren alvorligt.

- Der findes en ubrudt tradition for lejlighedssange fra de københavnske klubber og til i dag, hvor traditionen især står stærkt hos samfundets mellemlag. Der er tale om et ritualiseret samvær, hvor sangen er en gave, som er vigtigere end indholdet, fortæller Jens Henrik Koudal.

Lejlighedssange afslører periodens normer. Langt op i 1900-tallet var især konfirmations- og bryllupssange præget af formaninger og havde ofte religiøse overtoner. Man skulle huske præstens ord og ære sine forældre. Efter 2. verdenskrig og navnlig fra 1960erne blev konfirmationssangen snarere en hyldestsang til individet. Nu gjaldt om at finde sin egen vej og blive en lykkelig livsnyder. Samme tankegang ses i mange nyere lejlighedssange

Før 2. verdenskrig kunne man i lejlighedssangene aflæse idealerne om et godt liv hos henholdsvis borgere og bønder. Hos borgerne stod det harmoniske familieliv højt med faste roller til mand og kvinde, og ånd fyldte meget. Blandt bønderne gjaldt det om at holde sammen i familien og hjælpe sin nabo, og naturligt nok fyldte håndens arbejde meget.

Man har altid sunget på almenkendte melodier. I 1700- og 1800-tallet var det især salmer. Siden blev udvalget af melodier mere broget, og i dag er det navnlig børnesange (I skoven skulle være gilde, I en kælder sort som kul) schlagere og evergreens (Nu går våren gennem Nyhavn, Den er fin med kompasset, Katinka) eller fra højskolesangbogen (Marken er mejet, Hvem sidder der bag skærmen). Ifølge Jens Henrik Koudal er der tale om 50 melodier, som de fleste lejlighedssange er skrevet på.

- I dag vil mange gerne skrive sange til nyere pop- og rockmusik, men den slags egner sig sjældent til fællessang, og det kan blive helt katastrofalt, hvis der ikke er musikledsagelse, advarer Jens Henrik Koudal.

Det er hans erfaring, at de bedste lejlighedssange skrives af amatører. De kender festens genstand og ved, hvor tæt de kan gå. Desuden er der mere prestige i at have udformet sangen selv. - Egentlig takker man jo gennem sangen, men man driller også lidt, og kan man skrive, så det bliver personligt og vittigt turneret, ja så er det en fin tradition, vi har der, siger Jens Henrik Koudal.

Sang til en mandlig konfirmand, Københavnsområdet , 3. oktober 1920. Kilde: Dansk Folkemindesamling 2000/8.
Melodi: Flyv fugl, flyv

Længselsfuld gik du Festen i Møde,
Barnlig, men dog stor i Sind,
Livet begynder med Morgensol røde,
Gaa da kun frejdig derind.
Løftet i Kirken som Pant du har givet
Paa, at din Tro du svigter ej,
Den skal dig følge saa trofast i Livet,
Være et Lys paa din Vej.