Den svåra skillnad

(Trykt i Civiløkonomen)

Vi tror, vi forstår hinanden, svenskere og danskere, men både sprogligt, socialt og kulturelt er forskellene større, end man umiddelbart skulle tro. I Øresundsregionen kommer disse forskelle op til overfladen, når folk i de to lande får arbejde på den anden side af sundet.

Af Charlotte Bach

"Kom. Nu skal vi fika!" Sagt på en svensk arbejdsplads kl. 10 om formiddagen. Ikke lige til at forstå for en dansk nytilkommen medarbejder. Men at fika er en ursvensk tradition, som indebærer, at samtlige medarbejdere forlader deres plads for at drikke kaffe med kollegerne i et fælles rum.

For at komme misforståelser til livs og hjælpe nye medarbejdere til rette, når de begynder på en arbejdsplads på den anden side af sundet, har Helsingborg Kommune i Sverige og Reva Trollesbro i Danmark udviklet et dansk-svensk projekt kaldet Mentor på tværs. Det går ud på at uddanne en flok øresundsmentorer, der kan vejlede i kulturforskellene på danske og svenske arbejdspladser.

I forbindelse med projektet har Rambøll Management udarbejdet en analyse, der påpeger disse forskelle. I fika-pausen tager svenskerne sig hverken af telefon eller kunder. Den svenske frokost består af varm mad - enten i kantinen eller på en restaurant ude i byen.

Svenske arbejdspladser har ofte et system med madkuponer. Frokostpause er på en time og er som regel betalt af medarbejderen. Om eftermiddagen skal der igen fikas i fællesskab. Danskerne har som bekendt en madpakkekultur, og sidder gerne, hvis de har travlt, med to flade madder i skuffen, mens de passer arbejdet og telefonen. Hvis de da ikke springer frokosten over.

På samme måde er kaffen blot noget, man tager for sig selv, mens man arbejder. Danskeren smøger den i rygerummet, mens rygning på en svensk arbejdsplads kun kan foregå udendørs.

"Danskerne opleves som mere individuelt orienterede og egoistiske, mens svenskerne opleves som mere kollektivt opdragede", siger chefkonsulent hos Rambøll Management, Peter Sidelmann, som har været primus motor i udarbejdelsen af analysen, der bl.a. bygger på en lang række interviews af arbejdstagere og arbejdsgivere i de to lande.

Han forklarer denne forskel med de to samfunds udvikling, idet Sverige i højere grad end Danmark er et industriland, hvis mange råstoffer har betydet, at Sveriges fabriksarbejdere, fagforeninger og socialdemokratiske politik har domineret samfundsudviklingen med kollektiv tradition og social bevidsthed til følge. I Danmark har landbruget og mindre forretningsdrivende indebåret udviklingen af et handels- og servicesamfund, som har givet grobund for liberale partier og et mere individuelt orienteret samfundssyn.

Den helt store forskel på arbejdsmarkedet ligger i, at den svenske lønmodtagers ansættelse er beskyttet ved lov, den såkaldte anställningsskydd. Det betyder, at den svenske lønmodtager har en langt større tryghed i ansættelsen, og at fagforeningen skal involveres i forbindelse med en opsigelse, hvor det i Danmark alene er op til arbejdsgiveren at træffe beslutning om opsigelse.

"Svenske virksomheder pålægges i høj grad et socialt ansvar, mens det er mere frivilligt for danske virksomheder i hvilken grad, de vil udvise et aktivt, socialt ansvar. Set fra en dansk arbejdsgivers synspunkt kan den svenske lovgivning forekomme ufleksibel, da de svenske arbejdsgivere oftere må nøjes med at omplacere en uønsket medarbejder. Omvendt vil svenske lønmodtagere pege på ansættelsestrygheden som en vigtig faktor for medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde", siger Peter Sidelmann.

Familien kommer i første række

En anden stor forskel på danske og svenske arbejdspladser handler om børns sygdom. I Danmark har medarbejderne ret til på fuld løn at blive hjemme og passe et sygt barn på barnets første sygedag. Derefter må forældrene finde andre pasningsmuligheder eller afspadsere. I Sverige har medarbejderne ret til at blive hjemme og passe det syge barn (under 12 år), så længe det er sygt, til 80 procent af lønnen.

"I Sverige har man en anden holdning til familie og privatliv end i Danmark, hvor fravær på grund af barns sygdom - udover 1. dag - og barselsorlov eller forældreorlov ofte opfattes som et irritationsmoment og noget, som egentlig ikke kommer arbejdspladsen ved", siger Peter Sidelmann.

Når svenske arbejdsgivere ikke irriteres så meget over fravær på grund af børn, hænger det sammen med de svenske arbejdsgiveres forsikringssystem, hvor de indbetaler til en försäkringskassa og derfor ikke oplever barsel som så stor en økonomisk belastning. Der gives i Sverige sammenlagt 96 ugers barselsorlov på 80 procent af lønnen, til barnet er otte år. I Danmark gives der samlet 52 uger, til barnet er ni år, og det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om der ydes fuld løn under barsel.

Familievenlighed og social ansvarlighed fylder væsentligt mere på svenske arbejdspladser, hvor det er almindeligt, at lederen involverer sig i medarbejdernes trivsel og tager hånd om evt. personlige problemer. Den svenske ansvarlighed kommer også til udtryk gennem et større hensyn til svage medarbejdere og en mere aktiv forebyggelse af stress og nedslidning. Det er helt acceptabelt, at en svensk medarbejder ringer og melder sig syg på grund af stress.

Formelle svenskere og vilde danskere

Interviewpersonerne i undersøgelsen påpeger, at danske medarbejdere er mere selvstændige end svenske, der tøver med at løse problemer, som ligger uden for deres område. Danskernes ivrighed efter at konkurrere og fremhæve sig selv forklares med den danske individualisme.

"De mange små og mellemstore virksomheder i Danmark har skabt tradition for mere uformelle beslutningsstrukturer, hvor medarbejderne er vant til at træffe selvstændige beslutninger, mens svenskerne har en mere konsensuspræget kultur. Det betyder, at forandringer gennemføres langsommere i svenske virksomheder end i danske. Til gengæld kan ændringerne være mere varigt forankrede i svenske virksomheder", siger Peter Sidelmann.

Danskere er kendt for at sætte hårdt mod hårdt, mens svenskerne er uvante med at være uenige om noget. Til gengæld bærer danskerne ikke nag, selv om de har råbt højt og været rå i tonen. Svenskerne derimod holder sig mere tilbage og tager tingene lidt tungere i stridsspørgsmål. Desuden skal de vænne sig til den sarkastiske, danske tone.

Hvad angår ledelsesstilen fortæller en dansk leder på en svensk arbejdsplads, at hun begik en stor fejl ved at melde sin strategi ud som det første. I stedet skulle hun have drukket en masse kaffe med sine medarbejdere, ventet en måned og først da have åbenbaret sin plan. Man bruger meget tid på møder og snak i Sverige, mens man i Danmark tager nogle hurtigere beslutninger og retter op hen ad vejen.

Koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard oplever, at forandringerne gennemføres med langt større hastighed i Danmark end i Sverige. Han fornemmer også, at svenskerne er uenige på en langt mere civiliseret facon, som vi slet ikke kender i Danmark.

"I det svenske ledelsessystem sætter man sig om bordet og bliver enige efter mange og lange møder. I en dansk ledelseskultur foregår det mere vildt. Man prøver sig frem og laver om undervejs. Man er friere i strukturerne og arbejder på kryds og tværs, hvor svenskerne har klare regler om ansvar og et mere udpræget hierarki. Og så laver de overheads og powerpoint i ét væk. Mange svenskere har svært ved at sige to ord i sammenhæng uden at illustrere det med overheads. Af samme grund har jeg ikke noget lærred på mit kontor. Det er overhead-frit område", siger Jørgen Lindegaard med et grin.

Han finder svenskerne lidt mere formelle i omgangstonen, mens danskerne siger tingene lige ud og gerne lidt humoristisk.

"Jeg har forsøgt at være lidt humoristisk i min form - det er ikke altid faldet lige godt ud", siger han og tilføjer, at danskerne i svenskernes øjne tager sig lidt overfladiske ud. Jørgen Lindegaard finder svenskerne omhyggelige, samvittighedsfulde og flittige.

"De er nok lidt mere produktive end os. Den svenske arbejdsdag er en smule længere end den danske. Til gengæld holder svenskerne mere ferie. Juli er fuldkommen død - her er fire ugers ferie i træk og juleferien går til den 13. januar. Det var nyt for mig", siger han.

Når SAS måler forskelle på de tre selskaber i Sverige, Norge og Danmark, scorer det svenske selskab den højeste produktivitet, det danske har den bedste salgssituation, mens det norske selskab kan opvise bedste økonomiske resultat.

"Det er mere end et tilfælde, vil jeg vove at påstå. Det er simpelthen det fokus, som lederne har i de tre lande. Sverige har fokus på styring af store virksomheder, Danmark har med sine mange små virksomheder fokus på salg, og Norge koncentrerer sig om omkostningerne for at få hurtige resultater", siger Jørgen Lindegaard.

Arbejdet har større betydning og er en vigtigere del af livet for svenskerne end for danskerne. At blive fyret er en katastrofe for en svensker, mens en dansker vil se sig om efter et nyt arbejde. Svenskerne er lidt mere loyale over for deres arbejdsplads end danskerne, og de indretter deres kontor næsten som deres private bopæl.

Det mener Åke Modig, tidligere administrerende direktør i Arla Foods og fra 1. januar 2006 administrerende direktør i Swedish Meats i Stockholm. Han har arbejdet fem år i Århus og har stor erfaring i svenske og danske arbejdspladskulturer. Han slår på betydningen af at kende forskellene, når man arbejder som chef for begge nationaliteter.

"Især er forhandlingssystemet meget forskelligt. Danskerne kommer til mødet med en færdig strategi og er godt forberedte på at vinde slaget gennem argumenter og diskussion. Svenskerne kommer uden nogen forudfattet mening og er indstillede på at lytte til de andre. Danskerne taler og taler. Svenskerne siger ikke noget, og danskerne tror, de er enige. Men det er ikke altid tilfældet.

Svenskerne forventer at blive spurgt. Men det gør danskerne ikke nødvendigvis. Svenskerne finder danskerne aggressive i deres mødestrategi, mens danskerne synes, at svenskerne er for passive og for dårligt forberedte. Det hænger sammen med, at svenskerne er vant til mindst tre møder, før en beslutning tages. Først skal man lære hinanden at kende. På næste møde skal man være konstruktive, og på det sidste møde tager man beslutningen. Danskerne træffer beslutningen på det første møde og bruger så efterfølgende noget tid på at korrigere. Det er meget vigtigt at forstå disse forskelle, og jeg gør altid en del ud af at forklare parterne forskellene i mødekultur", siger Åke Modig.

Han konstaterer, at man i Danmark lægger mere vægt på de professionelle egenskaber hos en leder end på lederegenskaber. I Sverige er det lige omvendt.

"Derfor kan man i Danmark stadig finde dominerende ledere. I Sverige er den race uddød", siger han.