Det sprælske sprog

(trykt i Kristeligt Dagblad)

Sprog og sprælskhed

Han kan slet ikke lade være – professor Erik Hansen som mod slutningen af 2004 fik Modersmålsprisen – med at formidle om det danske sprog. Tallerkenen står på bordet, selv om den ikke har ben. Vender man den om, ja så ligger den på bordet. Det er da mærkeligt, synes Erik Hansen. Om dette og meget andet spændende og spøjst om dansk kan man læse i det populærvidenskabelige tidsskrift Mål & Mæle. En håndfuld sprogfolk har i en menneskealder formidlet sidste nyt om udviklingen af det danske sprog. 

Af Charlotte Bach

Han betegner sig selv som en sladderkælling, den landskendte og folkekære sprogprofessor Erik Hansen, som netop har fået Modersmålsprisen, og han var i mange år synonym med Dansk Sprognævn, hvorfra han som formand for nylig blev pensioneret. Hans imødekommende stemme er kendt af mange fra radioens Sprogminuttet, hvor han begejstret hiver finurligheder ud af ærmet om det danske sprog. Hvordan ordet bukser opstod – fra broge til unævnelige. Eller at det ikke er forkert at sige: han tog hans hat og gik hans vej – vel at mærke hvis man er jyde. Eller at ordet forpligtige/forpligtigelse er anerkendt på linje med forpligte/forpligtelse. Eller at det fremover formentlig bliver anerkendt at bruge denne datidsform af holde: han holdte ikke godt nok fast.

   Hans formidlingsdille gav sig i 1974 udslag i en idé om at udarbejde et populærvidenskabeligt tidsskrift om det danske sprog. Lavet af sprogfolk med en lignende interesse for formidling og ren con amore. Sidste år fejrede det lille tidsskrift Mål & Mæle sit hundredende blad - det hedder det ikke - sit blad nummer 100.

   ”Da vi begyndte at udgive bladet, professor Ole Togeby fra Århus Universitet og jeg, tænkte vi, at målgruppen måtte være dansklærere i folkeskolen og gymnasiet samt folk, vi stødte på, som syntes, at sprog var vanvittigt interessant”, fortæller Erik Hansen.

   ”Det sidste kom til at holde. Vores læsere er folk, som ikke beskæftiger sig med sprog på professionelt plan, men som har en anden uddannelse, og som er interesserede i sprog. Eksempelvis læger, tandlæger, jurister, civiløkonomer. Og Dronningen, ikke at forglemme. Men det med dansklærerne kniber det mere med. Der undervises jo stort set ikke i dansk sprog i skolen – kun i litteratur. Så dansklærere har vi ikke mange af blandt vores læsere”, siger Erik Hansen.

   De ca. 1500 abonnenter består fortrinsvis af folk over 50 år, og det er lidt af et problem for redaktionen at få yngre folk med, så læserskaren ikke lige så langsomt dør bort. Det er ellers ikke fordi indholdet i Mål & Mæle virker støvet eller gammeldags. Man kan bl.a. læse om fænomenet Bushisms, præsident Bushs retoriske kluntetheder, som er blevet samlerobjekter i USA's liberale og akademiske kredse. F.eks. ”They misunderestimated me”. “(…) you know it’ll take time to restore chaos and order”.

   Man kan endvidere læse, hvordan dyrenavne bruges til personnavne. En dreng kan hedde Bjørn eller Bille, men ikke Hest eller Hund. En pige kan hedde Vibe eller Lærke, men ikke Skade eller Spurv. Man kan forsøge sig ud i en oversættelse af et salmevers eller en oversættelse af sms-sprog (vi ska nokklar den sammenos 2! :) ha nu 1 go da. J r klar t hygge). Man kan også øve sig i at sætte grammatisk komma med bladets kommatest eller læse om dødsannoncernes mange eufemismer (stille sovet ind, fundet fred, gået bort). Endvidere kan man læse hvordan ord ændrer betydning, så bjørnetjeneste kommer til at betyde en kæmpetjeneste.

   ”Formålet med bladet er at oplyse om sproget. Vi bruger det jo hver dag. Og det ændrer sig hele tiden. Det er noget, der kan hidse navnlig ældre folk op. Så vores formål er også at dæmpe lidt af ophidselsen ved hjælp af oplysning. Vi arbejder altså aktivt med gnavpotteriet og har i hvert nummer en spalte med sprogvris, hvor folk kan komme af med deres idiosynkrasier”, siger Erik Hansen.

   Hans egen yndlings-idiosynkrasi er ordet angiveligt, som anvendes i flæng med to betydninger: efter sigende eller stensikkert. Eks.: Præsidenten er angiveligt flygtet. Hvad betyder så det? Er han stensikkert flygtet, eller er han måske flygtet? spørger Erik Hansen. Han har arbejdet som sprogkonsulent i 10 år i Danmarks Radio, men det er ikke lykkedes ham at få journalisterne til at afskaffe ordet angiveligt.

   ”Derimod lykkedes det mig at få dem til at skelne mellem skyld og ansvar. Hvis en terrorgruppe tager ansvaret for en handling, så betyder det, at gruppen er klar til at yde erstatning og tage sin straf. Hvis den erklærer sig skyldig, betyder det, at det var den, der gjorde det”, siger han.

   Det med de sproglige idiosynkrasier er et fænomen, der vokser med alderen. Unge er meget tolerante og tager alle udtryk ind i sproget, men omkring 50 års alderen sker der noget med folks sprogbevidsthed. Vi kan ikke altid argumentere for det, men vi er overbevist om, at sådan hedder det ikke. F.eks. vil mange lægge hovedet på blokken på, at der ikke er noget, der hedder i sommers. Det er dårligt sprog. Nej, siger Erik Hansen. I sommers betyder sidste sommer, mens i sommer betyder den nuværende eller kommende sommer. Det lille s er altså med til at præcisere tingene.

   ”Men mange er overbevist om, at den gamle dansklærer kommer efter dem, og at man havner i helvede, hvis man siger i sommers”, påpeger Erik Hansen.

Sproget må gerne ændre sig

Mange midaldrendes og ældres lave sproglige tolerance hænger sammen med, at sprog drejer sig om identitet, og hvis sproget ændres, trues identiteten. Så der er mange følelser forbundet med sprog. Selv så lille en ting som kommaets placering kan bringe lidenskaber frem, fortæller Pernille Frost, medredaktør af Mål & Mæle, cand.mag. i dansk og statskundskab og elev af Erik Hansen.

   ”Men sprog er jo ikke som et matematikstykke med én sand løsning. Sprog har en norm, en tradition, noget vi plejer at gøre. Når normen brydes, bliver vi utrygge. Men vi må lære at leve med en evig sproglig foranderlighed. Sådan er det med levende sprog, og man kan ikke sige, at den ene epokes sprog er rigere eller fattigere end en andens, for sprogene er nøjagtigt udviklet til at passe til de krav, epoken stiller. En vigtig opgave for Mål & Mæle er at fortælle folk, at forandringer i sproget ikke nødvendigvis er af det dårlige. Hvis vi får øget tolerancen for forandringer, vil det gøre livet lettere generationerne imellem”, siger hun, men indrømmer i samme åndedrag, at hun bestemt også har sine idiosynkrasier.

   ”Mine studerende går ind og analyserer en tekst. Jeg ville så gerne have, at de bare analyserede den”, siger Pernille Frost, der underviser på Frederiksberg Seminarium.

Redaktionen på Mål & Mæle er et helt stamtræ af lærere og studerende. Først Erik Hansen, hvis elever er professorerne Ole Togeby og Jørn Lund. Så Carsten Elbro, professor på Københavns universitet og elev af Jørn Lund. Og siden Ph.d’en Holger Juul som er Carsten Elbros elev. Endelig er der Pernille Frost, som først var sekretær på bladet, mens hun læste dansk, men som blandede sig så meget, at hun blev medredaktør.

   Unge har behov for at skille sig ud fra den ældre generation. Derfor laver de deres eget klikesprog, som lægger stor afstand til voksensproget. Sådan har det altid været, og enkelte udtryk fra ungdomssproget overlever i voksensproget såsom lækker i betydningen smukt og godt – ikke bare spiseligt. Og vildt i betydningen enorm. Samt fedt og sejt i betydningen godt.

   Børn og unge begår også normbrud og siger f.eks. holdte og bedte i stedet for holdt og bad. Men i stedet for at kaste sig over dem og rette dem, bør man, ifølge Pernille Frost, betragte normbruddene som mulige alternativer til normen, for de unge har faktisk konstrueret datiden ud fra deres grammatiske erfaring om en af de hyppigste måder at danne datid på.

   Vi har ikke altid siddet med de sproglige kort så tæt ind til kroppen. Før romantikken, altså før 1800, var danskerne meget åbne og tolerante over for sproglige påvirkninger udefra, og Pernille Frost spår, at vi muligvis atter vil opleve en stor åbenhed om fem-seks generationer, hvor vi vil opfatte os som europæere. Måske. Det store spørgsmål er, om dansk vil vedblive at være kulturbærende sprog. Dansk oplever for tiden et stigende domænetab. Inden for de medicinske og naturvidenskabelige områder bliver det mere og mere almindeligt, at der udelukkende undervises, skrives og forskes på engelsk. Det samme gælder visse virksomheder med koncernsprog på engelsk. Til sidst kan man ikke udtrykke sig på dansk, og det vækker bekymring hos såvel Sprognævnet som hos redaktionen af Mål & Mæle. Dansk Sprognævn har formuleret en sprogpolitik, som skal være med til at sikre et nationalt sprog. For at støtte dansk som videnskabssprog har sprognævnet foreslået, at der gives økonomisk støtte til oversættelse af dansksprogede publikationer, så forskere ikke er tvunget til at skrive på engelsk. Sprognævnet ønsker ligeledes at sikre, at undervisningen på de højere læreanstalter overvejende gennemføres på dansk.

   Nye ord, der kommer ind i sproget, bekymrer mindre. I 1100-tallet oplevede dansk en massiv påvirkning fra nedertysk, og i 1700-tallet var fransk dominerende. Meget mere end den påvirkning fra engelsk, vi oplever i dag, og som mange er så bekymrede over.

   ”Vi oversætter jo fra engelsk, når vi kan komme til det. Led for led som f.eks. frysetørret, generationskløft, nedtælling, topløs, hjernevaske og massemedie. Men der hvor det er urealistisk at oversætte, gør vi det ikke. F.eks. rock, badge, drive, jingle, junk, laser og video”, siger Erik Hansen.

   Mange sprogpuritanere har forsøgt at holde udenlandske udtryk ude af dansk, og en af de kendteste og mest konsekvente er nok sprogforskeren Hans Dahl, der i 1875 udsendte en ordbog, hvor alle ord var fordanskede. F.eks. kaldtes en meteorolog en vejrkendt, en fiasko var et glippeværk, og et citat hed et kildested. Man orienterede sig ikke, man solrettede sig. Og demokrati blev til folkevælde, mens opfindsom skulle hedde rådsnild.

   ”Man ville nærme de nordiske sprog til hinanden og samtidig forsøge at holde tysk ude. Det var jo kort efter nederlaget i 1864, og stemningen var anti-tysk. Men forsøget slog ikke an. Det blev for klodset og unaturligt, og desuden kommer man let i konflikt med etymologien, for mange ord, som vi regner for ærkedanske, har deres oprindelse i udenlandske sprog som f.eks. kirke, læge, handske, køkken, edderkop, menneske, skrive.

   I det nyeste nummer af Mål & Mæle skriver Erik Hansen om de tre teorier om sprogets opståen, som blev udviklet i sidste halvdel af forrige århundrede. Den ene kaldes vov-vov-teorien, fordi vi angiveligt (efter sigende) skulle have efterlignet dyrelyde. Den anden pyha-teorien efter de uvilkårlige lyde, vi frembragte ved anstrengelse, og den tredje hiv-ohøj-teorien fordi det var praktisk at have nogle kommandoråb, når man arbejdede i fællesskab.

   ”Det er meget underholdende, men ingen af teorierne holder. Vi mennesker har simpelthen en indretning i hjernen, som gør at vi kan producere sprog i modsætning til andre dyr”, siger Erik Hansen.

(Boks)

Påvirkninger udefra. Hvor kommer det fra?

Tager man en almindelig avistekst, stammer 17 procent af ordene fra tysk. F.eks. straks, trappe, spise.

8 procent har oprindelse i græsk og latin, såsom metode, nation, lokal og interesse.

4 procent har vi fra fransk, bl.a. suppe, bøf, station, perron.

Halvanden procent kommer fra engelsk. Det er ikke meget, men ordene springer mere i øret end de tyske eller franske, fordi disse er inkorporeret i sproget og nærmest regnes for danske, hævder Erik Hansen.

Han har også undersøgt indflydelsen fra arabisk, tyrkisk og persisk i dansk. Ved at optælle ordene i Gyldendals Fremmedordbog når han frem til 245 arabiske, 65 persiske og 50 tyrkiske ord.

Araberne var stærke inden for matematik. Derfor har vi ord som algebra, algoritme, ciffer, tarif, tara og zero. Men også ord som alkohol, eliksir, henna, kamfer, talkum, arsenal, kaliber og trafik. Samt guitar, lut, abrikos, giraf, kamel, papegøje, gamache, jakke, kaffe, kandis, marcipan, sirup, alkove, karaffel, madras, ottoman og sofa. Ramasjang er sandsynligvis dannet efter ramadan, den islamiske fastemåned, hvor man, hvis man har råd til det, kan holde støjende fester om natten.

Fra tyrkisk har vi kaviar, sorbet, janitshar, krabask og kiosk.

Fra persisk stammer ordene sukker, asie, jasmin, orange, pistacie, pyjamas, sandal, basar, divan, skak og sjal.

Eksempler på oversættelse af salmevers:

En fattig jomfru sad i løn (Grundtvig) = En fattig jomfru sad i ubemærkethed.

Det kendes på os som, som lysets børn, at natten hun er nu omme! (Grundtvig) = Lad det kunne mærkes på os, så sandt vi er lysets børn, at natten den er slut nu.

Hvad skal jeg sige, når mit sind i havets dybe grunde kun dog så lidt kan kige ind (Brorson) = Hvad skal jeg sige, når mine øjne kun kan få så lidt at se af havets dyb.

Udtrykket mit sind ville i dag normalt referere til jeg’ets mentalitet – her refererer det snarere til jeg’ets sanseevne.

Mål & Mæle udkommer fire gange om året og koster 185 kr. i abonnement pr. årgang. Abonnement kan tegnes hos Elbro-Tryk, tlf. 7515 4360, mail: elbro@tiscali.dk

Hjemmeside: www.cphling.dk/Maal+Maele