Opsving i Øst

Trykt i Civiløkonomen

Kina er inde i en rivende udvikling. Den rigeste femtedel af de 1,3 milliarder indbyggere i Folkerepublikken oplever en vækst og stigende velstand af hidtil uhørte dimensioner. Luksus- og mærkevarer går som varm ris, og omkring 20 millioner kinesere vil i nærmeste fremtid rejse til Europa og andre lande som turister. Danmark handler med Kina som aldrig før. Og det kan blive til langt mere. Civiløkonomen har mødt den kinesiske ambassadør i Danmark, Zhen Jianguo, der taler flydende dansk, til en snak om kæmpen og lilleputten.

Af Charlotte Bach

”I har det så godt! Men uanset hvor godt, I har det, så vil I gerne have det endnu bedre”.

Udtalelsen kommer fra den kinesiske ambassadør i Danmark, Zhen Jianguo, og den bliver sagt med et lille skævt smil.

”Danskerne tager deres velfærdssamfund for givet og betragter en indkomst på 12.000 kr. om måneden som fattigt. For en kineser ville 6.000 kr. om måneden repræsentere en pæn velstand”, siger han.

Interviewet foregår på dansk – et sprog Zhen Jianguo taler flydende. Det gør et par andre diplomater på ambassaden for øvrigt også. Den 60-årige ambassadør har et omfattende kendskab til dansk historie og kultur, og han forklarer vort nuværende demokratiske styre ud fra systemskiftet i 1849, andelsbevægelsen i 1870erne, overskuddet i landbrugsproduktionen, der førte til opbyggelsen af industrisamfundet med tætte bånd til landbruget og endelig den rigtige industrielle revolution, som for alvor tog fart efter 2. verdenskrig.

I Kina er landbruget stadig hovederhvervet, og vil kineserne have forbrugsgoder, sparer de op til dem i modsætning til mange danskere, der låner penge til forbrugsgoder. Unge kinesere bor hjemme, til de gifter sig, og de gamle kinesere bor hos børnene. Kina har ikke et veludviklet pensionsforsørgelsessystem som i Danmark, og der er heller ikke tilstrækkeligt mange børnehaver. Bedsteforældrene hjælper ofte med at passe børnene.

”I Kina har vi meget tætte familierelationer. Man respekterer hinanden på en helt anden måde end i Danmark, og de ældre tager sig af børnebørnene, mens de voksne børn tager sig af de ældre. Noget af det, der har slået mig mest, hvad angår kulturforskelle mellem Danmark og Kina er de løse familiære relationer i Danmark. Her er det almindeligt, at de unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år. De har den økonomiske basis til at uddanne sig, de kan låne penge og købe bolig. Samtidig har mange danske ældre det ensomt”, siger Zhen Jianguo og tilføjer, at hans søster, der er pensioneret, bor sammen med deres 93-årige far.

En anden stor forskel, som Zhen Jianguo trækker frem, er det danske sociale sikkerhedsnet og personnummersystemet. Her venter en kæmpeudfordring i Kina, når 1,3 milliarder mennesker på 9,6 millioner kvadratkilometer skal registreres. Ud fra det perspektiv fylder de godt fem millioner danskere på 43.000 kvadratkilometer ikke meget. De sidste 27 år har et kinesisk socialt forsikringssystem søgt at bane vejen for en total social forsikring af kineserne.

Zhen Jianguos gode kendskab til Danmark indledtes i 1964, da han som ung student kom til landet under et udvekslingsprogram, som det kinesiske undervisningsministerium stod for. Ministeriet ønskede at udsende unge, så de kunne lære udenlandske sprog, og 10 drenge og to piger på Zhen Jianguos gymnasium i Beijing og fra gymnasier i andre byer blev sendt af sted til vesten betalt af det kinesiske undervisningsministerium. Egentlig skulle Zhen Jianguo have været til Holland, men dér afviste man kinesiske studenter. De diplomatiske forbindelser mellem Holland og Kina var ikke gode. Bedre gik det med Danmark, som var blandt de første vestlige lande, der anerkendte det nye Kina. Det var den 9. januar 1950.

Kinesisk ekspert i danske og europæiske forhold

I gymnasiet havde Zhen Jianguo stiftet bekendtskab med adskillige danskere. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og H.C. Ørsted. Men uden rigtig at gøre sig klart, at disse mennesker var fra Danmark. Nu fik han lejlighed til at lære mere om de berømte danskeres fædreland, og sammen med fire medstuderende blev han indlogeret i en lejlighed, som den kinesiske ambassade rådede over.

I begyndelsen klarede de unge kinesere sig på engelsk, som de havde haft i skolen – i modsætning til flertallet af unge kinesere, der havde russisk som deres første fremmedsprog. Zhen Jianguo ville egentlig have været ingeniør. Han var god i de naturvidenskabelige fag. Men i Danmark gjaldt det syv intensive måneders danskkursus. Siden studier på Københavns Universitet i dansk grammatik, udtale, litteratur og historie.

Hjemme i Beijing forblev Zhen Jianguo inden for humaniora og læste verdenslitteratur og verdenshistorie på universitetet. Med sin viden om dansk sprog og kultur var banen kridtet af til en diplomatisk karriere i Danmark, og fra 1971 til 1977 var Zhen Jianguo udsendt til den kinesiske ambassade i København som ambassadesekretær og tolk. Dernæst arbejdede han i det kinesiske udenrigsministerium, før han atter blev sendt til ambassaden i København, denne gang som anden sekretær. Siden avancerede han til første sekretær. Det var fra 1983 til 1987. En tur hjem i udenrigsministeriet i seks år og dernæst til den kinesiske ambassade i Stockholm, hvor han i fire år arbejdede som ambassaderåd. De følgende fire år var han viceafdelingschef i den vesteuropæiske afdeling i det kinesiske udenrigsministerium, og fra 2000 har han været ambassadør – først i Grækenland, siden i Danmark.

Zhen Jianguo er en belæst mand i klassisk dannelsesforstand. Han kan sine grækere og romere på fingrene, taler gerne om vikingerne og de arkæologiske udgravninger af deres borge, fortaber sig, hvis lejlighed bydes, i de europæiske folkeslags sproghistorie, taler selv engelsk og dansk og læser svensk. Hans gamle kærlighed til fysik røber sig, når han gennemgår H.C. Ørsteds og Niels Bohrs opdagelser og forskning. H.C. Andersen har han et ganske særligt forhold til.

”Andersen er vældig populær i Kina, hvor folk genkender noget fra deres eget liv i hans eventyr. Selv nåede Andersen aldrig til Kina, men han har i eventyret ”Det nye århundredes muse” spået, at tog vil køre mellem øst og vest, og at Kina vil åbne sig mod verden og få øget velfærd. Og det kom jo til at holde”, siger Zhen Jianguo.

Han har sin egen lille filosofi, som går ud på, at viden er uendelig, og at vi alle kan lære af hinanden. Derfor har vi brug for relationer mellem folkeslag, såvel handelsmæssige som kulturelle.

Kina – Danmarks 8.-største handelspartner

Handelsrelationerne mellem Kina og Danmark blev etableret allerede for 1.000 år siden. Zhen Jianguo kan sin oldnordiske historie og fortæller om fundet af et gammelt stykke silke på Birka Ø ved Stockholm, som beviser, at nord og øst har mødtes, der hvor vikingeruten skærer Silkevejen. I 1674 begyndte de første handelsskibe at sejle mellem Kina og Danmark. I begyndelsen af 1950erne trodsede Ø.K. det amerikanske forbud mod handel med Kina, mens de to lande i 1970erne oplevede et dyk i handelsaktiviteterne. I dag udveksler Kina og Danmark varer for over tre milliarder dollars – et tal der er steget nærmest eksplosivt de sidste 10 år. Kina importerer for 1,2 milliarder dollars fra Danmark og eksporterer for 1,9 milliarder dollars til Danmark. Halvdelen af handelen begge veje består af varer, den anden halvdel af tjenesteydelser.

I 2003 importerede Kina 90 millioner ton olie, hvoraf en tredjedel blev shippet af danske firmaer, især Mærsk, og Kina er i dag Danmarks 8.-største handelspartner svarende til 1 procent af det samlede danske BNP.

De store danske firmaer Novo, Danfoss, Danisco og naturligvis G.N. Store Nord har haft en lang tradition for handel med Kina, og Lego og Vestas er også kommet godt i gang på det kinesiske marked. Tøjfirmaet Bestseller med mærkerne Vero Moda, Only og Jack & Jones har over 900 butikker i Kina, og Ecco Sko er veletableret i Kina og har et stort kundegrundlag blandt især midaldrende kinesere.

Zhen Jianguo fortæller, hvordan Kina er blevet et marked for luksusvarer.

”I 1960erne var det at eje en cykel ensbetydende med rigdom, og et armbåndsur kostede en månedsløn. I 1980erne gjaldt det hvidevarer og TV-apparater. I dag er der afsætning på bærbare computere, biler og B&O-anlæg. 400 af verdens 500 største firmaer er repræsenteret i Kina. Luksus- og mærkevarer afspejler den voksende levestandard. I den relativt lille havneby Wenzhou med ca. 1 million indbyggere syd for Hangzhou i Zhejiang-provinsen har stort set hver familie sit eget firma. I Wenzhou findes den største koncentration i Kina af BMW’er. Jo, kineserne ved godt, hvad de vil have, når de får råd – og flere og flere får råd”, siger han.

Kineserne vil blandt andet rejse. Sidste år rejste 27 millioner kinesere ud i verden. En tredjedel var erhvervsrejser, resten var turister. Af dem fandt 60.000 vej til Danmark. Men ifølge Zhen Jianguo er der plads til mange flere kinesiske turister i Danmark, og det er på tide, at de danske rejsebureauer får øjnene op for mulighederne i Kina. En kinesisk turist bruger i gennemsnit 2.000 kr. om dagen.

WTO og Olympiade

I 2001 kom Kina med WTO (World Trade Organisation). Det bringer Kina ind på en tredjeplads i verdenshandelen. Zhen Jianguo mener, at WTO får mere ud af at have Kina som medlem, end Kina får ud af at være medlem.

”Men Kina bliver bedre integreret i verdenshandelen via WTO. Det vil forbedre udviklingen af handel til gavn for alle. Men det bliver en stor udfordring for os. Nogle vil betragte det som øget konkurrence, ikke mindst bilindustrien, som er forholdsvis ny i Kina, og som efter medlemskabet af WTO vil se sig nødsaget til at omstrukturere i form af fusioner, nedskæringer eller omlægning af produktionen til f.eks. reservedele. Ikke desto mindre eksisterer der en accept og en forståelse af, at det er en nødvendighed med medlemskabet af WTO, bl.a. fordi medlemskabet er med til at løsne for gammelt politisk nag, nemlig at Kina har tradition for at udvikle sig alene. Vi må være med i den øvrige verdens handel. Men vi har en lang tradition for at holde os for os selv. Historien har dog vist, at alle har brug for tætte samarbejdsrelationer med andre lande”, siger ambassadøren og understreger, at Kina har reelle hensigter med medlemskabet, og at landet hverken ønsker at kontrollere eller holde ressourcer for sig selv. Men at man heller ikke vil acceptere, hvis andre lande presser Kina til at revaluere, sådan som USA og Japan har gjort.

Det er ambassadør Zhen Jianguo magtpåliggende at understrege, at Kina ikke udgør en trussel for verdensfreden.

”Vi har ikke en eneste soldat i udlandet og ikke et eneste militærskib udstationeret i verden. Vores nukleare våben er bittesmå – en papirtiger, som Mao Zedong udtrykte det. Vi tror på folk, på økonomisk udvikling og på samarbejde, men vi vil bevare vores suverænitet”, siger han.

EU har netop overhalet USA som Kina største handelspartner, idet samhandelen mellem EU og Kina sidste år udgjorde 177 milliarder dollars, mens samhandelen mellem Kina og USA lå på 169 milliarder dollars. Danmark og Kina udveksler varer for 3,1 milliarder dollars.

Zhen Jianguo ser frem til Olympiaden i Beijing 2008, fordi en sådan begivenhed, ifølge ambassadøren, vil kaste en betydelig interesse fra andre lande af sig. Til gavn for samarbejdet, handelen, venskabet.

”Olympiaden i 2008 vil afstedkomme en større forståelse af vores åbendørspolitik, vores reformarbejde – også i forhold til menneskerettigheder – samt kulturudviklingen og turismen i Kina. Det bliver en kæmpeudfordring – specielt for Beijing – og det bliver dyrt, men vi skal nok klare det. Vi er jo kendt for en høj arbejdsmoral og præcision”, siger Zhen Jianguo og smiler.

Outsourcing – en gammel historie

Ordene outsourcing og globalisering har i Danmark fået en ængstelig klang. Det lugter af nedlæggelse af arbejdspladser. Men ifølge Zhen Jianguo har der i Danmark siden 2. verdenskrig fundet en bevægelse sted (han bryder sig ikke om ordet outsourcing, fordi out lyder negativt) med flytning af arbejdspladser til Fjernøsten.

”Skibsværfterne er jo flyttet til Asien, og danskerne lærer at forandre samfundet til et videnssamfund. Man skal ikke være bange for denne outsourcing. Det betyder bare, at man flytter arbejdet ud til de lande, der kan producere det billigere, så virksomheden fortsat kan eksistere i Danmark og udvikle sig her. Alternativet ville i mange tilfælde have været lukning”, siger han.

Netop krisen i form af sløj økonomi, arbejdsløshed eller energimangel har i stort omfang skabt nytænkning, påpeger Zhen Jianguo og henviser til oliekrisen i Danmark i 1973, som gav sig udslag i fundet af nordsøolie, vindmølleindustri, biomasse og metoder til at forhøje forbrændingen af kul.

Fremtiden

Kina om 20 år? Zhen Jianguo mener, at den nuværende økonomi vil være fordoblet, at åbendørspolitikken og reformarbejdet vil fortsætte, og at man vil have etableret sundhedspleje, sygeforsikring og velfærdssystem. Den gennemsnitlige indtægt om måneden vil ligge på 15-18.000 kr. pr. capita, og alle vil have fået højere levestandard.

”Om 20 år har vi på det økonomiske plan nået det laveste niveau i EU, dvs. Østeuropa. I 2050 håber jeg, vi har nået det mellemste niveau i EU. Hvis USA fortsætter sin økonomiske udvikling, så har vi en god handelspartner, og handel og velstand i Kina kan kun blive til gavn for USA. Mange landes shipping-aktivitet er øget på grund af Kinas gode udvikling. Vi ønsker handel og velstand og drømmer ikke om at blive en supermagt. Vi udgør ikke en trussel, når vi bliver rige”, understreger Zhen Jianguo.

Faktaboks:

Kina er verdens folkerigeste land med 1,3 milliarder indbyggere og det tredjestørste land  med 9,6 millioner kvadratkilometer. Motorvejsnettet er verdens næststørste.

I 1978 åbnede Kina for udenlandske investeringer, og landets økonomiske vækst ligger på godt 8 procent om året.

Ikke alle nyder godt af den økonomiske vækst. Verdensbanken anslår, at mellem 100 og 150 millioner kinesere må klare sig for en dollar om dagen. Især i landdistrikterne er fattigdommen og arbejdsløsheden stor. Folkekongressen arbejder på et støtteprogram til landdistrikterne, hvor 800 millioner bønder kun er blevet fattigere, mens velstanden er steget i de store byer ved kysten.

Den hastigt voksende økonomi har skabt store miljøproblemer, og Kina er det land, der lukker næstmest CO2 ud.

Kina har verdensrekord i dødsstraf. Officielt idømmes godt 5.000 dødsstraf hvert år, men andre kilder anslår tallet til at ligge mellem 10.000 og 20.000.

Kina er en stormagt med atomvåben og 2,3 millioner soldater i verdens største stående hær. Folkekongressen har netop forhøjet forsvarsbudgettet med 12,6 procent.

Taiwan blev løsrevet fra Kina i 1949 efter en lang borgerkrig, og siden har Kina og Taiwan haft et anstrengt forhold til hinanden, idet Kina ønsker Taiwan indlemmet igen på et ”One country – two systems”-grundlag. Taiwan er delt i spørgsmålet om indlemmelse versus selvstændighed. Både Kina og Taiwan opruster, men samtidig foregår der en voksende, gensidig investering og handel mellem de to. Folkekongressen i Beijing har netop vedtaget den såkaldte antiløsrivelseslov, der gør et kinesisk angreb på Taiwan lovligt, hvis Taiwan forsøger at løsrive sig.

Billedtekst til grafikken af samhandelen mellem Kina og Danmark:

I 2004 udgjorde samhandelen mellem Kina og Danmark 3,1 milliarder dollars. Danmark importerer f.eks. varer med relativ lav teknologi, såsom radioer, videomaskiner og DVD-afspillere samt tekstilprodukter. Kina aftager bl.a. medicinalvarer, landbrugsvarer og luksus-mærkevarer som B & O-anlæg.