De unge taler Holberg-sprog

(trykt i Ballerupcentrets blad)

Man ser dem for sig: Jeronimus, Pernille, Arv og de andre kendte figurer fra Holbergs komedier, når man lytter til de unges sprogbrug. For det vrimler med udtryk som nar, ussel, gusten, skummel, kegle og klam. I en lille halv snes år har disse ord suppleret de engelske cool, shit og fuck. Ingen kan sige, hvordan bølgen af gammelt dansk er opstået, og ingen kan sige, hvor mange af ordene, der vil overleve i den nye iklædning, de unge giver dem. For de betyder ikke helt det samme som på Holbergs tid. Men forfriskende, det er det, mener sprogforskere.

Af Charlotte Bach

Hej Steffen, mand. Hva’ så? Jeg sidder og stener lidt, fordi Bettina lige har disset mig. Det er total nederen. Nå, men hun er nu heller ikke så sprød mere. Faktisk er hun lidt belastende.

Hallo mand, jeg var nede i centret i  går og købe en T-shirt. Den er så svedig. Ham jeg købte den af var ret gusten. Jeg spurgte, om ikke jeg kunne få rabat, og så flejnede han helt ud. Sådan en nar, mand. Det var bare så skod. Bagefter fik jeg fråderen på og købte en pizza, men den var vildt klam. Jeg var lige ved at ørle. Så kejtede jeg lidt rundt i centret, men jeg er altså en total spade til at finde rundt – jeg er helt stedlam. Det er så skummelt. Og lidt grineren. Til sidst måtte jeg spørge en kegle om udgangen. Det var bare for usselt. Skal du grine, din klamuella? Skal du ha’ slag?

Ovenstående telefonsamtale er fiktiv, men den kunne sagtens finde sted i dag blandt teenagere. For   udenforstående er det sort tale, men for de indviede, altså de unge selv, giver det fin mening. Det sjove ved denne telefonsamtale er, at det slang, der anvendes, for det første er intensivt. Der er ofte flere slangudtryk i hver sætning. For det andet adskiller det sig fra almindeligt slang ved at være normale, danske ord af ældre oprindelse brugt i en lidt anden betydning end den gammelkendte.

   Gusten betyder således ikke gulligbleg men dårlig, kedelig eller grim. Og svedig har intet med transpiration at gøre. Det betyder lækker eller smart. Klam er ikke fugtig, men ubehagelig eller ulækker.

   Ser man i forordet til Politikens Slangordbog, kan man læse, at slang er et stiltræk, der skal medvirke til at trække situationen hen på et bestemt plan, ofte uhøjtideligt og afslappet. Stille træskoene om at dø. Køre mumieræs om at besøge sine forældre. Slang kan også være sproglig kreativitet, som kan skabe særlig opmærksomhed om det, der tales om: fattigdas i stedet for Adidas. Endelig kan slang bruges til at markere et gruppetilhørsforhold. Sådan bruger ikke mindst de unge slang, og sådan holder de sig adskilt fra den ældre generation: bred ymer (fra 1970erne), han styrer for vildt (fra ca. 2000).

   Der er ingen tvivl om, at den citerede telefonsamtale hører til den slags slang, der markerer et gruppetilhørsforhold, men det adskiller sig fra tidligere tiders gruppeslang ved at hente gamle, danske næsten glemte ord og vendinger frem og give dem en ny iklædning eller en ubetydelig, men virksom drejning: ussel er ikke umoralsk eller sølle, men blot dårlig, skod relaterer ikke til cigaretter; det betyder også dårlig, og sprød er ikke noget, der knaser, men betyder lækker. Det nye er desuden, at udtrykkene anvendes ualmindelig generøst. Der drysses af denne jargon hen over samtalen næsten på samme måde som i Mark Twains uforlignelige Begravelsen i Nevada, som Ebbe Rode udødeliggjorde herhjemme. Normalt spredes slangord lidt mere i tale eller tekst.

   ”Egentlig er der jo ikke tale om nogen særlig fornyelse eller sproglig kreativitet, og spørgsmålet er, om ikke der i højere grad er tale om jargon end om slang, altså om ungdomsgruppesprog her”, siger Peter Stray Jørgensen, der er formidlingskonsulent ved Formidlingscentret på Københavns Universitet, Amager, og tillige medforfatter af slangordbogen.

   ”Et nyt ord, eller som i dette tilfælde en ny anvendelse af et gammelt ord, vil kunne overleve i sproget, hvis det udfylder et hul, og hvis den ting, det betegner, stadig eksisterer. Det er tilfældet med ord som knallert, hajtænder og dollargrin. Ingen vil i dag betegne disse ord som slang. De er blevet en fast bestanddel af sproget”, siger Peter Stray Jørgensen.

   Han gætter på, at ord som skod, spade, stene, grineren og kegle vil overleve, mens ussel, gusten, kejte og belastende vil blive skiftet ud med andre.

   I øvrigt er det ikke kun de unge, der er leveringsdygtige i slang og nye måder at bruge sproget på. Politikere, medier og popgrupper er også storfabrikanter af slang, påpeger Stray Jørgensen.

   Bortset fra enkelte politikere, medier og popgrupper kan det være vanskeligt at spore et slangudtryks opståen.

   ”Mange udtryk er opstået, fordi der var behov for dem, og man konstruerede dem (kioskbasker) eller oversatte dem (frysetørre)”, siger Erik Hansen, professor og tidligere formand for Sprognævnet.

   Han gætter på, at meget få af jargon-ordene fra telefonsamtalen vil overleve.

   ”Fænomenet med de unges Holberg-dansk, som man kunne kalde det, er et overgangsfænomen”, hævder han.

   De unges brug af gammelt dansk kan virke forfriskende sammenlignet med det evindelige fuck og shit, men sandheden ligger et sted midt imellem, for faktisk bruger de unge begge dele, fastslår Erik Hansen. Han er ikke, i modsætning til mange midaldrende og ældre, bekymret over den amerikanske indflydelse i dansk.

   ”Tager vi en almindelig avistekst, stammer 17 procent af ordene fra tysk. Det er ord som straks, trappe og spise. Otte procent stammer fra græsk og latin. Ord som metode, nation, lokal og interesse. Fire procent af ordene har deres oprindelse i fransk, f.eks. suppe, bøf, station og perron. Og fra engelsk kommer kun halvanden procent. Når folk er alarmerede over engelske udtryk i dansk, skyldes det, at udtrykkene springer meget mere i ørene end de tyske og franske, som vi har inkorporeret fuldstændig i sproget”, siger Erik Hansen.

   I 1600- og 1700-tallet importerede vi en anseelig mængde franske og tyske ord, men det var for intet at regne mod den voldsomme nedertyske påvirkning, som dansk fik i 1100- og 1200-tallet. Da talte en dansker og en nedertysker med hinanden på samme måde som en dansker og en svensker i dag, og dengang kunne vi for alvor have mistet det danske sprog, understreger Erik Hansen.

   Han er ikke bekymret for den engelske indflydelse i det danske sprog, for vi skal nok finde ud af at fordanske de engelske ord. Hvad der derimod bekymrer ham, er det domænetab, som dansk lider af inden for undervisning, hvor der på mange højere læreranstalter udelukkende undervises, skrives og forskes på engelsk. Ifølge Erik Hansen bør man kunne tale om sit fag på dansk med andre danskere, og hvis man kun kan sige pancreas og ikke bugspytkirtel, så er det et problem. Det kan bevirke, at dansk ikke længere forbliver et komplet sprog, mener Erik Hansen, og det er bekymrende. Eller vildt nederen.