Ska' vi lege?

(trykt i Kristeligt Dagblad)

Al menneskelig kultur opstår og udvikler sig gennem leg. Det mente i hvert fald den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga i sit værk fra 1938, Homo Ludens. To forskere i leg og børnekultur slår på vigtigheden af at lege, bl.a. fordi leg afføder kreativitet og netværkskompetencer, og det bliver der ikke mindst brug for i fremtiden.

Af Charlotte Bach

Leg er essentielt for mennesker livet igennem. Voksne leger næsten lige så meget som børn. Vi kalder det bare noget andet end leg. Vi leger, når vi gør noget, der er rart, og som vi ikke kan lade være med. Noget der giver os en god stemning. Det kan være en fritidsaktivitet som sport, musikudøvelse, samlermani eller en hobby, og det kan være fest og social selskabelighed. Vi leger julefrokost, fordi vi kan lide den stemning, der er omkring det. Vi bliver høje af det på samme måde, som børn bliver høje af en god leg, der fuldstændig kan absorbere dem.

   Man må forstå legens væsen, hævder lektor og børnekulturforsker Carsten Jessen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, hvis man skal forstå den type legetøj, som børn tager til sig.

   - Børn vælger noget legetøj, der hjælper dem til at komme i kontakt med andre. Hvis en 7-årig pige ønsker sig en Bratz-dukke, er det fordi den giver adgang til at lege med andre piger, der har samme dukke. Børn er ikke individualister – de ønsker at skabe samvær med andre, siger Carsten Jessen.

   De fleste danske børn har masser af legetøj. Masser. Og computerspil. Det sidste vender vi tilbage til. Hvad angår legetøjet, så erstatter det, ifølge Carsten Jessen, den kontakt til større og mindre børn, som eksisterede for en generation siden. Dengang børn legede uden voksenopsyn i gården eller på villavejen efter skoletid. De ældre børn satte gang i legen. De lavede reglerne og styrede legen. De små lærte at indordne sig, blev inspireret af de ældre og steg efterhånden i graderne, så de styrede legen over for de nye små. Det gav børnene ret gode sociale kompetencer – begge veje, understreger Carsten Jessen.

   I dag må legetøjet spille den rolle, som de ældre børn i legen havde. Men reglerne, som de større børn lavede, mangler. De laves i dag af en voksen. Og det er skidt, mener Carsten Jessen.

   - Børn i dag styres alt for meget af voksne. Et af de største kulturelle indgreb, man har lavet, er at aldersinddele børn. Det gælder i skolen, og det gælder i fritiden. Det er komplet misforstået pædagogik, at børn lærer noget bestemt på et bestemt tidspunkt i deres liv. Børn lærer forskelligt på forskellige tidspunkter, og det er der så småt ved at komme en forståelse af i skoler og på fritidshjem. Men børnene er stadig inddelt efter alder begge steder. Vi tænker traditionelt i klassetrin og alderstrin. Derved går den værdifulde læring fra større børn til mindre børn tabt. Den blandede børneflok er stort set borte, siger han og tilføjer, at de senere års populære rollespil rundt om i naturen ligner den gamle legekultur på tværs af alder.

   - Med rollespillene er der efter min mening sket noget værdifuldt, idet det er tilladt for relativt store børn at sige, at de leger og fremstille tøj og udstyr til legen. Men rollespil tiltrækker ikke så mange piger, siger Carsten Jessen.

   Ifølge Jørn Martin Steenhold, cand.pæd. og forsknings- og udviklingschef i Rabo, som leverer legetøj og møbler til børnehaver, vuggestuer, SFO’er og fritidshjem, så bliver man klog af at lege. Ikke mindst i den såkaldte fri leg, hvor børnene styrer og eksperimenterer. Men den fri leg har ikke være så accepteret i pædagogiske kredse, for så ”lærte børnene jo ikke noget”. Jo, hævder Jørn Martin Steenhold, de lærer sociale kompetencer, og under aggressiv leg lærer de grænsen mellem leg og vold. Og det er ikke mindst en vigtig pointe i dag, hvor man oplever unge uden grænser for vold.

   Jørn Martin Steenhold deler legetøj op i fem hovedgrupper: dukker, dyr, redskaber, modeller og natur. De mindre pigers legeunivers (2-5 år) handler om at drage omsorg for hinanden. Det er den klassiske far-mor-børn tilsat familie, hus, dyr, udflugter m.m. Drenge kan også være med her, men de vil helst lege med maskiner og noget med action. De større pigers leg (5-7 år) handler stadig om bofællesskaber, men også om arbejdsfællesskaber og om skønhed, æstetik og kærlighed. Det varer hele livet, hævder Jørn Martin Steenhold med et skævt smil.

   De større drenges leg drejer sig om at finde sin plads i hierarkiet, når de skal ud og opdage en ny planet  - inspireret fra lege i cyberspace - eller overgå hinanden i splatter og horror. Også det varer hele livet, altså det med pladsen i hierarkiet, hvor pigers univers har en mere flad struktur, påpeger Steenhold.

   Fra 7 år og opefter leger piger ofte glamour-agtige lege med soap-lykke for ham og hende. Eller de erobrer scenen som popstars. Heraf succesen for Karaoke-udstyret, som for andet år i træk hitter i legetøjsbutikkerne. Stjerne for en aften er med Carstens Jessens ord kommet ind i børneværelset. Her iscenesætter pigerne deres glamourdrømme.

   - Det er der sådan set ikke noget nyt i. I 1930erne legede pigerne med potpourrier fra tidens revyviser, og de opførte cirkusforestillinger. At sætte sig selv i scene har altid været en del af pigers leg, og de har intet problem med at skelne mellem leg og virkelighed. På samme måde som voldelige pc-spil kun er leg for drengene”, siger Carsten Jessen.

   Og nu til computeren. Elsket og forkætret. En god legekammerat eller en røver af barndommen? For nylig har den svenske småbørns- og talepædagog Ylva Ellneby fastslået, at TV, computerspil og mobiltelefon har erobret børns legetid. At børnenes legehjerne er skrumpet, samtidig med, at de får stress. At børneværelserne ligner kontorer, hvor børn er koblet op til skærme, og at den megen stillesiddende aktivitet går ud over barnets motorik.

   Helt så slemt mener Carsten Jessen ikke, at det står til.

   - Computerspil har en væsentlig tiltrækningskraft, fordi både små og større børn samt voksne kan spille det. Computerspil ødelægger ikke det sociale fællesskab, snarere tværtimod. Børn spiller helst sammen og med og imod hinanden. De skiftes til at trykke på knapper og taster. De flokkes om skærmen, og dem, der sidder bagved, kommer med gode råd. Man bytter tips og tricks. Det er kun ganske få børn, der lukker sig omkring sig selv og skærmen. Men det er næppe computerens skyld. Og så skal man huske på, at skærmene heller ikke er mere populære, end at tingene kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Skal der spilles hockey, fodbold eller stikbold udenfor, ja så kan skærmene få lov at stå tomme, siger Carsten Jessen.

   Jørn Martin Steenhold nærer heller ikke de store bekymringer over for computeren som legeredskab. Han fortæller om en ung fyr i gymnasiet, som har tre computere på sit værelse og har gang i dem alle tre samtidig. På den ene leger han rollespil, på den anden chatter han, og på den tredje er han i gang med at indskrive nogle stavefejl i en engelsk stil, han har fundet på nettet, så den ikke ser alt for kopieret ud.

   - Hvis ikke det er kreativt…, siger Jørn Martin Steenhold. Han, der har en fortid som forsker på Instituttet for Fremtidsforskning, er ikke i tvivl om, at fremover bliver kreativitet vigtigere end viden. Og børn, der har fået mulighed for at lege, har fantasi og kreativitet.

   - Vi befinder os mellem videns- og informationssamfundet og fremtidens samfund, det jeg kalder det 5. samfund. Børn leger stadig med kopier af de voksnes redskaber. Og fremtidens redskaber bliver mere og mere teknologiske. Det gælder derfor om at vide, hvornår viden er viden. At give plads til eksperimenter og simulationsspil. Forleden hørte jeg en pige på 13-14 år skælde ud i sin mobiltelefon. Hun kaldte modtageren for en so og en bitch og det, der var værre. Det viste sig, at det var et rollespil, hvor det gik ud på at skælde engelsklæreren ud, som altså ikke sad i modtagerenden. Det gjorde en klassekammerat. De legede en simuleret form for virkelighed. Sådan er det også med de elektroniske spil. Og de er kommet for at blive, siger Jørn Martin Steenhold.    

   Det klassiske legetøj er dog ikke på vej ud. Biler og dukker tiltrækker stadig piger og drenge. Men ifølge Jørn Martin Steenhold, så vinder det produkt med den bedste historie. Der skal litteratur ind i legetøjet. En dukke er ikke bare en dukke. En Witch-dukke har sit magiske univers med sig, mens en Bratz-dukke kalder på poptøserne. Og Betty Spaghetty kan skabe sit eget barn. Ligesom Sims-figurerne i computerspillet.

   Al leg, uanset om den foregår ved skærmen, inden døre eller udendørs, er lige kvalificerende, og leg påvirker vores hverdag, vores uddannelse og vores arbejde, understreger Jørn Martin Steenhold. Han efterlyser et center for lege- og legetøjsforskning, som kunne skabe forskning og viden om legetøj, leg og læring.

HVAD DU ØNSKER…

Julegaver fylder meget på danskernes budget. Og på de handlendes. For mange butikkers vedkommende ligger over halvdelen af årets omsætning i julemåneden. Julen er børnenes fest. Derfor er der trængsel i legetøjsbutikkerne i december. Det er ikke ualmindeligt, at børn får gaver for op mod 1.000 kr.

Af Charlotte Bach

Den helt store sællert i legetøj er for andet år i træk et Karaoke-udstyr. I år er det udvidet med et kamera, så man kan lave sin egen musikvideo. Det er mest piger, der er vilde med at høre og se sig selv optræde, men drenge hopper også med på vognen, fortæller bestyrer hos Fætter BR på Strøget i København, Michael Ege.

   Fra to år og opefter er det populært med Peter Plys-figurer, der kan snakke og stille opgaver og små quiz, ligesom Care Bears, bamser, der kan tale, er et hit til småpiger. Til de lidt større piger kommer man ikke uden om den dyre Tokyo-serie med Bratz-dukkerne, der i år har fået en sushi-bar. Flexitrax-banen til små drenge sælger Michael Ege og hans medarbejdere rigtig mange af, mens de lidt større drenges drøm hedder en fjernstyret bil – gerne af mærket Land Sea.

   - Lego sælger ikke specielt godt her op til jul, men det sælges jævnt hen året rundt, siger Michael Ege. Han kan fortælle, at børnene ofte får gaver for mellem 1.000 og 1.500 kr.

   Kristeligt Dagblad tog en rundspørge i forretningen en dag i december. Asvør Skaalum fra Færøerne har en søn på 6 og en datter på 5 år. De får for 5-600 kr. hver til jul. Og der bliver noget Lego imellem, kan hun røbe til glæde for dem i Billund.

   Camilla Polsson og Råge Bengtsson fra Halmstad har børn på 3 og 8 år. De får for 500 svenske kr. hver, dvs. ca. 400 danske kr. Troels Pedersen fra Esbjerg køber for mellem 1.000 og 1.500 kr.  på julegaver til sine børn, en søn på 9 og en datter 15 år. Bo Jensen fra København har året igennem købt julegaver til sin dreng på 5 år. Han har købt, når der var tilbud og har brugt 500 kr., men han skønner at værdien af gaverne ligger på det dobbelte. Bo Skarvild Pedersen fra Brørup bruger mellem 500 og 1.000 kr. i julegaver på sin toårige datter, Henning Hansen køber for 600 kr. pr. barn til sine drenge på 8 og 17 år, mens Rasmus Laugesen regner sig op til 1.000 kr. pr. barn, når han lægger pakkekalendergaver til. Børnene er 3 og 5 år.

   Farmor til fire børnebørn Anne Marie Prebensen spenderer en tusse til hver af sine store børnebørn på 21 og 25 år. De studerer i Canada uden SU, så farmor spytter lidt i bøtten. De to små på 2 og 3 år får gaver for ca. 500 kr. hver. Dagens absolutte topscorer er Mike Redwood fra Irland. Han har børn på halvandet og tre år. De får for 200-250 Euro hver, altså ca. 1.500- 1.800 kr.

PLADS TIL ALLE

Et fritidshjem på Frederiksberg har stor succes med en aldersspredning fra 5-12 år. De store lærer at tage hensyn og de små får lov at prøve noget, som ellers er forbeholdt de store. Denne dag i december går snakken om, hvad man ønsker sig til jul, mens der spilles brætspil og Playstation og fremstilles papir og sys på stramaj.

Af Charlotte Bach

- Et karaokeanlæg med kamera.

   Josephine Wendt på 10 år er ikke i tvivl, når hun bliver spurgt, hvad hun ønsker sig til jul. Hun går i 4. klasse og sidder lige nu på fritidshjemmet Brohuset på Frederiksberg, hvor hun er ved at sy et stramajbroderi med et stinkdyr. Der skal ramme om, når det er færdigt, og farmor skal have det at hænge på væggen. Josephine ønsker sig også en MP3-afspiller, hoppebolde og stearinlys i forskellige former og farver, evt. med duft. Dem samler hun nemlig på.

   - Når vi er inde, kan jeg godt lide at spille forskellige brætspil eller lægge kabale. Jeg syr også, som du kan se, og nogen gange spiller vi et spil på Playstation, hvor man kan synge. Når vi er ude, kan jeg især lige at spille basket, håndbold, fodbold og stikbold, siger hun.

   Den jævnaldrende Kamilla Schou Nielsen nikker. Hun er også glad for boldspil i hold og for at stå på rulleskøjter. Inden døre fremstiller hun forskellige nyttige ting såsom en mobilholder i træ og hjemmegjort papir til f.eks. julekort. Også hun ønsker sig Karaoke-anlægget med kamera. Og Build a Bear-bamsen, tøj og penge samt overtrækkere til skøjterne.

   I rummet ved siden af har drengene gang i skak, kalaha og computerspil. Der er to computerskærme og et par Playstations og X-Boxes på Brohuset, og souschef Grethe Schnabelrauch fortæller, at det fungerer på den måde, at man skriver sig på en seddel ved skærmene, hvis man gerne vil spille. Der er mest rift om Playstation og X-box, som man kan være flere om, mens computerskærmene godt kan stå tomme. Pigerne er især interesserede i Sims-spillet, hvor man kan bygge familier og byer på computeren.

   Frederik Ladegaard Petersen på 10 år er i gang med et slag kalaha sammen med en kammerat. Han er glad for brætspil og computerspil og udendørs foretrækker han hockey og minigolf med hockeystave. På hans ønskeliste står et større TV, store biler (gerne af mærket Maestro), Playstation med spil og Lego.

   Matthias Johannesson på 9 år glæder sig til at fejre jul i England. Han ønsker sig Yugioh-kort, Gameboy, Playstation, fjernstyret racerbil og penge.

   - Hvad jeg leger? Jo, jeg leger mest sammen med to andre drenge. Vi leger noget, vi finder på undervejs. Det foregår tit i grupperummet, hvor der er puder. Dem kaster vi rundt med, og så råber vi meget. Og højt. Det er sjovt. Nå ja, så ønsker jeg mig også Age of the Impires, det er et computerspil. Når vi ikke er i grupperummet, syr jeg på noget, der skal blive til to puder. De forestiller mine to katte.

   Simon Johannes Birktoft Tjørnvig er klassekammerat med Matthias. De går i 3. klasse. Han ønsker sig Lego Bionicle med DVD’en, Gameboy og almindeligt Lego (”jeg elsker Lego”) samt silkeboxershorts, strømper, bluser og bukser.

   - Jeg kan godt lide at skyde en bold højt op i luften. Og at lege med Matthias i grupperummet. Eller tosserummet, som vi kalder det. Nogen gange har vi piger med. Så kan jeg lide at spille Playstation eller X-box, at lege med ler eller male. Åh ja, og så har jeg et sytøj, der aldrig bliver færdigt. Om sommeren kan jeg lide at lege med sand og bade i bassinet.

   Pædagog Ulrik Howitz kan fortælle, at det traditionelle legetøj som f.eks. konstruktionslegetøjet står og samler støv på hylderne. I stedet gælder det Playstation og computere.

   - Men de hygger sig lige så fint sammen om de elsktroniske spil, som de gjorde med det klassiske legetøj. De sidder ofte 2-5 stykker omkring skærmen, og det er sjovt at se, hvordan et barn fra 2. klasse sagtens kan hævde sig i spillet med én fra 4. klasse, siger Ulrik Howitz.

   Af aktuelle lege-diller nævner han Evighed, en slags stikbold, papirfremstilling, ler, glasmaling og arbejder i læder.

   Brohuset har 50 børn i alderen 5-12 år, dvs. 5. klasse med. Det er ret usædvanligt, idet de fleste fritidshjem slutter ved 3. klasse med, og Brohuset er da også det eneste fritidshjem på Frederiksberg med så stor aldersspredning.

   - Det betyder, at de store lærer at tage hensyn, og at de små får nogen forventninger om, hvad de kan, når de bliver større, siger Grethe Schnabelrauch, mens hun deler suppe, brød og saft ud fra fredagsbaren.

   - Vi er meget opmærksomme på at foreslå spil og aktiviteter, som man kan være sammen om på tværs af alder. Men selvfølgelig skal der også være visse ting, som blot er for de store eller de små. Vi har syv forskellige nationaliteter her i huset, og alle taler perfekt dansk. Vi har også nogle handicappede, både fysiske og psykiske. Jeg tror, denne blanding af alder, nationalitet og handicap er med til at bibringe børnene en større forståelse for andre, en større tolerance. Det er i hvert fald noget, vi gør meget ud af, siger hun og giver sig i kast med at løse op for et sytøj, der er gået aldeles i kludder.